Jagten på et bedre selvværd kan have den modsatte effekt

Jagten på et bedre selvværd kan have den modsatte effekt

Forskning viser, at jagten på et godt selvværd kan tage opmærksomheden fra det, der virkelig betyder noget for os. Vi kan komme til at fokusere så meget på at forøge vores selvværd, at vi får det dårligere med os selv.

Illustration: Canva

Hvis man går på nettet for at blive klogere på, hvad selvværd er for en størrelse, handler ni ud af ti artikler i toppen af Google om, hvordan man kan styrke sit selvværd.

Man kan altså få det indtryk, at selvværd er noget, man helst skal styrke. Eller noget man skal have mere af, end man har i forvejen.

Men hvis der er så meget brug for hjælp til at styrke selvværdet, kan det måske betyde, at det faktisk ikke er så nemt endda. Og er det overhovedet nødvendigt at have et godt selvværd for at have et godt liv?

Som psykolog møder jeg mange mennesker, der har det dårligt med sig selv. Mange af dem kunne man nok betegne som mennesker med dårligt selvværd. Mange oplever angst og bekymringer, når de skal præstere eller være sammen med andre mennesker. Andre bliver triste eller modløse over ikke at føle sig lige så gode som andre.

Fælles for dem er, at de har tanker om sig selv, der er præget af negative beskrivelser. Det er med andre ord ikke særlig rart at have dårligt selvværd. Og helt forståeligt vil mange gerne have det bedre med sig selv.

Højt selvværd føles rart

Også forskerne er optaget af det gode selvværd. Det meste af den psykologiske forskning på området har undersøgt betydningen af at have henholdsvis højt eller lavt selvværd.

Læs også: Styrk dit selvværd – bliv ven med din indre kritiker

Godt selvværd kan defineres på forskellige måder. Ofte defineres det som, at man:

  • har en oplevelse af, at man er god nok, som man er
  • generelt har positive tanker om sig selv
  • mener, man er ”værdig”.

Lidt interessant – og måske overraskende – viser noget forskning dog også, at selvom højt selvværd føles rart og hænger sammen med positive tanker om sig selv, siger det ikke noget om succes på for eksempel job og uddannelse.

Mennesker med gode tanker om sig selv klarer sig altså ikke nødvendigvis bedre end dem med dårligere tanker om sig selv.

De amerikanske psykologer Jennifer Crocker og Lora Park har derfor undersøgt selvværd fra en lidt anden vinkel. I den forbindelse har de fundet ud af, at alle mennesker kan være optagede af at forbedre deres selvbillede. Både dem, der i forvejen har positive tanker om sig selv, og dem, der i forvejen har negative tanker om sig selv.

Vi kan få det dårligt af jagten på et godt selvværd

Crocker og Park fandt ud af noget interessant. Nemlig at mennesker, der prøver at få bekræftelse og en fornemmelse af at være gode nok, ofte har det mindre godt end personer, der ikke er så optagede af det.

Jennifer Crocker og Lora Park mener, at det er fordi, det de kalder “jagten på selvværd” afleder folk fra det, der egentlig er vigtigt for at opfylde deres behov.

Men også fordi mennesker, der prøver at få det bedre med sig selv, opfatter kritik, fejl og negativ feedback som trusler mod deres selvværd frem for som en chance for at lære og udvikle sig.

Læs også: Børn skal have et godt selvværd – ikke kun selvtillid

Det får blandt andet den konsekvens, at de nemmere kommer til at føle, at de mister værdi som personernår de fejler. Og for eksempel kommer til at tænke, at de ikke ikke duer til noget, selvom det kun var en mindre fejl, de lavede.

Læring for læringens og interessens egen skyld er heller ikke lige så motiverende for mennesker, der er optaget af at forøge deres selvværd. Det betyder, at man nemmere bliver optaget af at klare sig godt end af at lære det, der er vigtigt for en.

I sidste ende kan det altså betyde, at forsøget på at få det bedre med sig selv ender med, at man:

  • får det dårligere
  • har mindre fokus på det, der betyder noget for en.

Med andre ord er problemet ikke så meget at have negative tanker om sig selv og et dårligt selvværd. Det giver problemer, når man forsøger at ændre tankerne og forøge sit selvværd.

Negative tanker tager magten

Der kan være mange grunde til, at man forsøger at få det bedre med sig selv. Og gerne vil arbejde med sit selvværd. Når man kigger sig omkring, kan man nemt komme til at tro, at alle andre har det meget bedre. Og ikke mindst at de lever mere tilfredsstillende liv.

Det kan få negative tanker til at dukke op: “Hvis jeg bare kunne holde op med at tænke dårlige tanker og lære at elske mig selv, så ville jeg få det meget bedre”.

Men når vi forsøger at styrke vores selvværd, kommer vi i virkeligheden til at gå på jagt efter en bedre version af os selv. Underforstået, at der er noget galt med den “gamle” version. At vi ikke er god nok som menneske. På den måde kan vi komme til at forstærke vores såkaldt dårlige eller lave selvværd ved at forsøge at forøge det.

Indstil jagten på et godt selvværd

Mit bedste råd er at droppe jagten på et godt selvværd. Undgå at dine naturlige ønsker om et såkaldt godt, styrket eller højt selvværd styrer for meget af dit liv.

Dit selvværd fortæller noget om, hvordan du vurderer dig selv. Men dybest set siger det ikke noget om, hvem du er som menneske. Eller om du vil opleve succes og tilfredshed i livet.


4 simple råd, hvis du er fanget i jagten på selvværd

·         Alle har negative tanker

Alle mennesker har negative tanker om sig selv. Det er ikke nødvendigvis dårligt eller forkert. Tanker er ikke altid sandhed. Nogle gange er det bare tanker, som kommer og går. Det er muligt at øve sig i at lade tankerne komme og gå i stedet for at fokusere på at få dem væk, ændre dem til det bedre og mere positive. Vi risikerer at blive fanget i tanker om alt det, man burde gøre bedre. Eller fantasier om det menneske, man kunne være, hvis bare man havde et bedre selvværd.

·         Hvad er vigtigt for dig lige nu?

Når de negative tanker kommer igen, for det gør de næsten altid, så brug et par minutter på at tænke på, hvad der er vigtigt for dig lige nu. Hvad vil du gerne have skal kendetegne dit liv? Måske er det små ting, som at gøre noget godt for andre. Eller at du har en time en aften om ugen, hvor du kan sidde og læse i en bog. Fokuser på det, der umiddelbart er til at ændre, og som du kan gøre noget ved i dag eller i morgen.

·         Gør mere af det, der er vigtigt – selvom det gør dig nervøs

Hvad kunne det næste skridt være, for at du kan gøre mere af det, du finder værdifuldt? Og som måske også skaber værdi for andre? Frem for at forsøge at føle dig som et bedre menneske, kan du gøre et forsøg på at være et bedre menneske. Vigtige ting har det med at sætte gang i vores følelser. Derfor er det helt normalt at blive nervøs, når du har gang i noget, der betyder noget for dig. Hold fast i at tage små skridt i den rigtige retning. Selvom det gør dig nervøs.

·         Øv dig i at være tilfreds – det er godt nok 

Der findes ikke en guide, der fjerner dårligt selvværd. Eller som gør os mere glade for os selv. Men vi kan guide os selv til at rette fokus mod det, der betyder noget i livet. Og hjælpe os selv med at blive mere tilfredse med den indsats, vi gør. Også selvom vi stadig ikke synes, vi er gode nok, som vi er.

Original tekst af: Emil Rask
Sidst opdateret: 30 december 2022

Læs også

  • Illustration: CDC | Unsplash

    Hvad er psykologisk rehabilitering?

    Efter et alvorligt sygdomsforløb er der heldigvis ofte mulighed for rehabilitering. Men hvad vil det egentlig sige at rehabilitere, og hvilken rolle spiller psykologien i rehabiliteringen?...

  • Hvordan kan man forstå og håndtere ensomhed?

    Ensomhed er et stigende problem, men det er ofte forbundet med stigma og skam. Det kan desværre afholde mange fra at række ud og søge hjælp. Ensomhed opstår i et samspil af både ydre omstændigheder og psykologiske faktorer. Kortvarig ensomhed er normalt og en del af livet, og kan i bedste fald motivere til øget social aktivitet. Men langvarig ensomhed kan være skadeligt for ens mentale helbred....

  • Hvad er en ængstelig personlighedsforstyrrelse?

    En ængstelig personlighedsforstyrrelse kommer til udtryk gennem dårligt selvværd og manglende tro på sig selv i sociale situationer. Der er forskellige grader af personlighedsforstyrrelser, og når man behandler dem, bliver der fokuseret på, hvordan oplevelser tidligere i livet har sat et præg på den måde, man møder andre mennesker....