Tag styring over din telefon – 5 gode råd til at håndtere sociale medier

Tag styring over din telefon – 5 gode råd til at håndtere sociale medier

Sociale medier er der hele tiden. Her er opskriften på, hvordan du undgår, at din telefon overtager styringen med dit liv.

Illustration: Getty Images

Vækkeuret ringer på din smartphone. Du slukker og står op. Når du alligevel står med telefonen i hånden, tjekker du lige et par sociale medier som Facebook, Instagram eller Snapchat for billeder og nyheder. Og så er du i gang med dagens første fix.

Det er konstant tilgængeligt, nemt og underholdende. Og det giver digitale belønninger i form af nyheder, likes, kommentarer og underholdende videoer.

Sociale medier er som en digital pusher, der konstant står til rådighed for at tilfredsstille dit behov. Og du bliver belønnet med små skud af dopamin i hjernen, som giver en følelse af midlertidigt velbehag.

For mange er sociale medier blevet noget, vi tjekker ud, når vi keder os, har en pause, sidder på toilettet eller alligevel har telefonen i hånden. Og eftersom smartphones er udviklet med apps til stort set alt, er den ofte inden for rækkevidde.

Da vi samtidig ikke har fået mere tid i døgnet, går den tid fra noget andet – samvær med dem omkring os, fordybelse i ting og restitution til vores hjerner.

Og hvad er så problemet med det? Er det ikke bare god underholdning, som samtidig muliggør mere kontakt med vores netværk. Jo, til dels. Men sociale medier er bygget på en måde, så det er meningen, at du skal blive hængende. Og vende tilbage igen og igen.

Nyere undersøgelser har vist, at unge tjekker deres telefon helt op til 150 gange om dagen. Og det er ikke kun de unge, som er godt med. Da vi samtidig ikke har fået mere tid i døgnet, går den tid fra noget andet – samvær med dem omkring os, fordybelse i ting og restitution til vores hjerner.

Derfor er det godt at tage aktivt stilling til dit forbrug af sociale medier. Her er fem gode råd:

1. Drop ideen om multitasking

En hjerne multitasker rent faktisk ikke, men skifter derimod hurtigt mellem opgaver. Din hjerne og opmærksomhed kan altså kun én ting ad gangen, og du vil blive distraheret og overse detaljer, hvis du prøver to ting på samme tid.

Så hvis du er sammen med din partner, en ven eller dit barn og samtidig tjekker sociale medier, går det ud over din opmærksomhed og kvaliteten af jeres kontakt. Så det er en god ide at tage stilling til, hvornår du vil prioritere hvad.

2. Ikke fodre din rastløshed med et fix – for eksempel fra sociale medier

Hvis du har travlt og er stresset, er det almindeligt at føle sig rastløs i kroppen. Da rastløshed ikke føles rart, er det nærliggende at fodre den med mere aktivitet, så følelsen midlertidigt fylder mindre. Men så har du skabt en negativ spiral, som giver mere stress.

Læs også: Er du på arbejde, når du holder fri?

På samme måde kan længere tids adskillelse fra ens smartphone og sociale medier give et mix af følelsesmæssigt og kropsligt ubehag, hvis du er afhængig. Igen er den nemme løsning at tilfredsstille behovet og scrolle videre i nyhedsstrømmen. Eller at sende endnu en snap. Men det er ligesom at tisse i bukserne – en kort fornøjelse.

Vejen til mere ro og færre symptomer af rastløshed er at holde ubehaget ud og i stedet rette fokus mod noget andet end din telefon. Før eller siden klinger ubehaget af, og med tiden bliver du mindre rastløs.

3. Husk at det er glansbilleder

På sociale medier deler vi ofte vores gode øjeblikke med omverdenen. De øjeblikke, hvor vi synes, at vi er pæne, seje, oplever noget sjovt, kigger på noget smukt eller spiser noget lækkert. Gerne tillagt filter.

Selvom ovenstående øjeblikke er en del af vores liv, er det netop kun øjeblikke.

Hvis du vil skære ned på dit forbrug af sukker, er det så mest sandsynligt, at det lykkes med eller uden en slikskål foran dig? På samme måde kan du hjælpe dig selv med dit forbrug af sociale medier.

De fleste af vores vågne timer som mennesker er fyldt med kedsomhed, rutiner, travlhed eller hverdagslogistik. Vi kan samtidig være trætte, uoplagte eller have en bums på hagen. Det er helt normalt at diskutere med kæresten eller at have grædende eller trodsige unger.

Alt det poster mange af os ikke på sociale medier. Men det er faktisk det, der er mest af.

Hvis du bruger mange timer på sociale medier, kan du derfor få en oplevelse af, at de andres liv er meget federe end dit. Det kan gøre en svær periode i dit liv endnu sværere. Og det kan gøre, at de bump på vejen, vi alle oplever, føles endnu værre. Husk, at det er glansbilleder.

4. Det bevidste valg – læg den væk

Hvis du vil skære ned på dit forbrug af sukker, er det så mest sandsynligt, at det lykkes med eller uden en slikskål foran dig? På samme måde kan du hjælpe dig selv med dit forbrug af sociale medier.

For sociale medier fungerer på samme måde, som hvis du var afhængig af cigaretter, sukker eller alkohol og gerne ville skære ned på dit forbrug. Tilgængelighed spiller en stor rolle. Hvis det er let tilgængeligt og lige foran dig, er det sværere at styre.

Læg derfor telefonen fysisk væk med lydløs indstilling aktiveret. Det er en god ide at gøre dine tiltag så konkrete som muligt med for eksempel smartphone-/tablet-fri-zone hver aften fra klokken 17-20 og forbudt adgang i soveværelset. Har du børn, gør du dem en stor tjeneste ved at indføre regler for deres forbrug.

5. Gå ind i indstillinger og overtag styringen

Sociale medier er en del af en teknologibranche, hvor der bliver brugt store summer på at forske i, hvordan man kan påvirke menneskers forbrug. Alt fra farver, lyde, likes, ikoner som bevæger sig, tælling af visninger og fantasifulde emojis skal få dig til at blive hængende.

Det skyldes altså ikke, at du har en svag rygrad, men at designet lokker og skaber et vedvarende forbrug. Erkend, at du er menneskelig, og at det er svært at styre. Og hjælp dig selv på vej. Gå ind i din telefon eller tablet og tag aktivt stilling til, hvilke apps der skal slettes. Frakobl samtidig lyde, vibrationer, påmindelser og notifikationer af forskellig art. Kort sagt – tag kommando over dine elektroniske devices.

Original tekst af: Camilla Karmark
Sidst opdateret: 30 december 2022

Læs også