Øger coronakrisen risiko for OCD?
Vi vasker og spritter hænder som aldrig før. Men kan vi komme til at spritte så meget og have så stort fokus på fuldstændig renlighed, at nogle mennesker risikerer at udvikle OCD?
Coronakrisen påvirker mennesker verden over voldsomt. Eksempelvis har man i Kina set, at symptomer som depression, angst og søvnbesvær er voldsomt forøget blandt sundhedspersonale på berørte hospitaler og i befolkningen.
Kan man forestille sig, at det øgede fokus på renlighed og forebyggelse i forbindelse med coronakrisen kan føre til øget forekomst og forværring af OCD (Obsessive Compulsive Disorder)? Og hvordan kan det skelnes fra normale psykologiske fænomener, som mange vil opleve i forbindelse med en epidemi som coronakrisen?
Der er begrænset forskning i emnet, men i forbindelse med SARS-epidemien i 2003 har man fundet, at de smittede udviste øget forekomst af psykisk lidelse, herunder markant øget OCD, som fortsat var til stede flere år senere.
Det kan du læse mere om i denne artikel, hvor der også gives råd til, hvad man kan gøre, hvis angsten for smitte bliver overdreven.
Sygdomsangst er uspecifik
Angst og bekymring for sygdomme ses hyppigt ved mange psykiske lidelser. For eksempel er frygt for sygdom hovedklagen for mange, der lider af depression, generaliseret angst eller panikangst. Også ved funktionelle lidelser, som er en samlebetegnelse for sygdomme og lidelser, der ikke kan tilskrives en anden kendt diagnose, ses der øget sygdomsangst.
Bekymringerne fører til lidelse for den ramte, fordi man for eksempel oplever konstant ængstelse eller kropslig uro, forstyrret søvn og uhensigtsmæssig adfærd, som overdreven tjekken for symptomer, renlighed og forsikringssøgen hos familiemedlemmer eller læger.
Sygdomsangst ved OCD
OCD er en psykisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Det kan være vanskeligt at afgrænse OCD fra andre lidelser, hvor frygt for sygdomme er central. Den typiske OCD-ramte har dog selv en oplevelse af, at frygten er overdreven.
Kernen i lidelsen er ofte at rumme usikkerhed. Man ved godt, at risikoen for, at man lider af en sygdom er lille, men man kan ikke være 100 % sikker. Ved selv en ubetydelig risiko for sygdom opstår der uro eller angst, og tvangshandlinger bliver en måde at genfinde roen på.
I situationen hvor der udføres tvangshandlinger, såsom at vaske hænder, kan der opstå en oplevelse af lettelse, men denne er kortvarig. Nye tvangstanker melder sig: Fik jeg nu det hele med? Har jeg rørt ved noget nyt, som har inficeret mig? – med tvangshandlinger til følge. Tvangshandlinger kan altså forstås som symbolske måder at undgå, at tankerne bliver til virkelighed.
Kernen i OCD er sådanne onde cirkler, hvor den umiddelbare lettelse ved at udføre tvangshandlinger på kort sigt fører til flere tvangshandlinger på lang sigt. I processen ses ofte, at det oprindelige formål, for eksempel at undgå sygdom, fortoner sig, og at tvangshandlingerne bliver en vane. Det bliver omfattende, tidskrævende og fører til betydelig lidelse.
Der er forskellige undertyper af OCD, hvoraf tvangstanker om sygdom og smitte og tvangsmæssig adfærd som tjekken, vasken og rengøring, er de hyppigst forekommende. Tankerne kan handle om navngivne sygdomme såsom influenza og AIDS, men kan også beskrives mere uspecifikt. For eksempel ubehaget ved tanken om at være kommet i kontakt med noget urent, som kan sprede sig eller forurene.
Ofte ses også undgåelsesadfærd som i sig selv kan sænke livskvaliteten. Det kan være at holde sig væk fra busser eller offentlige steder, hvor der er risiko for smitte, eller adfærd for at undgå kontakt med smittekilder såsom at bruge albuer eller handsker, når der skal åbnes døre. I ekstreme tilfælde kan OCD’en føre til total isolation fra omverdenen, eller at al den ramtes vågne tid anvendes på at udføre tvangsritualer.
Den bedst dokumenterede behandling for OCD kaldes eksponering og responshindring. I behandlingen udsættes den OCD-ramte for de ting, vedkommende frygter og undlader at udføre tvangshandlinger.
Det resulterer i en kortvarigt øget angst, som mindskes for hver gang, eksponeringen gentages. Desuden erfarer den OCD-ramte, at den frygtede konsekvens ikke indtræffer.
Gode råd til at håndtere dine bekymringer om coronavirussen
Normal eller tvangsmæssig angst i coronakrisen?
En stor del af den danske befolkning er sandsynligvis bekymrede for den aktuelle situation med coronakrisen. Desuden har de forhåbentlig taget myndighedernes råd til sig omkring øget hygiejne, at holde afstand til andre mennesker og at isolere sig ved mistanke om smitte. Men hvornår kan vi tale om, at reaktionerne er overdrevne eller måske endda udtryk for OCD?
Selve det at kunne bekymre sig om sygdom og iværksætte passende handling for at undgå smitte er ønskværdigt. Evolutionært har det givetvis sikret artens overlevelse, og for ganske almindelige mennesker er det godt at kunne forebygge og reagere på tegn på sygdom. Men hvor går grænsen for, hvad der er overdrevet angst som ved OCD?
Det er uklart i en situation, hvor virusfrygten er enorm, og myndighedernes har måttet ty til drastiske tiltag for at forhindre smittespredning. Hvad der var udtryk for overdreven frygt og hygiejne før coronakrisen er i nogle tilfælde blevet normen – det nye normale.
Vi anbefales at tage forholdsregler såsom at holde fysisk afstand, vaske os hyppigt og grundigt og minimere brug af offentlig transport. Desuden ændrer rådene sig fra dag til dag alt efter, hvor grænsen skal trækkes. For eksempel hvor mange der må være samlet, og hvad der er det rigtige niveau for social isolation.
Isoleret med familien – hvad gør vi nu?
For at finde ud af, om ens angst for smitte er for meget, kan man holde sig til disse rettesnore:
- Hvis man er helt ude af stand til at tænke på andet end sygdom og føler sig forpint.
- Hvis man vasker eller renser i et omfang, der er klart udover myndighedernes anbefalinger (eksempelvis mange timers håndvask dagligt).
- Hvis der optræder undgåelse, som er klart overdreven i forhold til anbefalinger (eksempelvis total isolation fra andre mennesker og herunder børn eller nære familiemedlemmer), uden at være i en særlig risikogruppe eller have symptomer.
Hvis et eller flere af disse tegn optræder og fortsætter igennem længere tid, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp.
Hvad gør man, hvis angsten for coronavirussen har taget overhånd?
Før man søger hjælp, er der meget man kan gøre selv for at bringe sit overdrevne stress- eller angstniveau ned.• Det er vigtigt at finde en balance mellem at forholde sig til risikoen og tage de nødvendige forholdsregler på den ene side og at udvise ligegyldighed på den anden. Det er godt at følge med i nyheder og informationer, men samtidig også nødvendigt at holde pause og tænke på noget andet. Undgå at lade dig bombardere af nyheder døgnet rundt, men vælg for eksempel at se tv-avis en gang i døgnet.
• Det er særlig vigtigt i en periode med høj stress at følge en almindelig døgnrytme med struktur og almindelige aktiviteter lagt ind. Følg en dagsplan og gør de ting du plejer.
• Hold også fast i sociale kontakter, men følg anvisningerne for begrænset fysisk kontakt. Benyt evt. sociale medier mere end vanligt. Netop i kontakten med andre kan det blive tydeligere, om angsten har taget overhånd. Er man belastet eller ramt af stressende omstændigheder, er social kontakt og støtte ekstremt vigtigt.
• For OCD-ramte er det vigtigt at følge med i, om tidligere symptomer vender tilbage eller forværres. Registrer hvor meget tid der benyttes på tvangstanker og -handlinger. Er det væsentligt over normen, så skær ned, også selv om det er forbundet med øget angst.
Læs mere på coronasmitte.dk
