Næste bølge i coronakrisen: de psykiske reaktioner
Mange undersøgelser tyder på, at pandemien påvirker vores mentale helbred i væsentlig grad. Men hvornår udvikler de naturlige reaktioner sig til psykisk lidelse? Og hvad kan vi gøre for at forebygge det?
Vi skal regne med en betydelig påvirkning af corona-pandemien på vores mentale helbred. Det viser de første undersøgelser af konsekvenserne af corona-pandemien og undersøgelser af de psykiske konsekvenser af tidligere epidemier, som for eksempel SARS i 2002-03 og MERS i 2012.
Det siger måske også sig selv, at der helt naturligt vil opstå psykiske reaktioner, når vi får vendt op og ned på vores hverdag som under pandemien.
Psykiske reaktioner på corona-pandemien
De mest almindelige reaktioner på vores psykiske helbred er nedsat livskvalitet, bekymring, dårligere søvnkvalitet, udmattelse og tristhed. Mange vil også opleve nedsat koncentration, lav motivation og ensomhed.
Men for nogle mennesker udvikler disse reaktioner sig til deciderede psykiske lidelser som angst, depression, posttraumatisk stress og selvmordstanker. For eksempel viser en af de første danske undersøgelser på området The depressive state of Denmark during the COVID-19 pandemic, at danskerne scorer væsentligt højere på angst og depression under corona-pandemien sammenlignet med en undersøgelse før pandemien.
Og på Aarhus Universitetshospital har man foretaget en såkaldt temperaturmåling af vores mentale trivsel under pandemien i et panel af danskere. Det viser, at vores psykiske velvære er betydeligt nedsat i forhold til tidligere målinger.
To danske forskere fra Københavns Universitet har også lavet et sammendrag af 43 studier om corona-pandemiens konsekvenser for vores mentale helbred, som viser væsentlig påvirkning af det mentale helbred i næsten samtlige studier fra forskellige dele af verden.
Vi forventer derfor, at corona-pandemien kan have langvarige konsekvenser for vores psykiske helbred med flere tilstande, som for eksempel angst, depression, kompliceret sorg og posttraumatisk stress, der kræver behandling. Ligesom der spås om et øget antal mennesker med alkohol- og stofmisbrug samt øgede selvmordsrater.
Nogle forskere taler endda om, at der efter corona-pandemien vil komme en bølge af psykiske lidelser. Forskerne konkluderer, at der er behov for at udtænke strategier for vores mentale helbred og planlægge en systematisk indsats.
Orker du heller ikke mere? Kom godt igennem coronatrætheden
Hvorfor går pandemien så voldsomt ud over vores psykiske helbred?
Det er helt normalt at reagere på ændringer, bekymringer, restriktioner og tab, og der er mange grunde til, at vi bliver psykisk påvirket af pandemien. Vi er bange for at blive smittede, eller at nogle af vores nærmeste bliver smittede og dør.
Vi føler skam og skyld, hvis alle anbefalinger ikke kan følges hele tiden, eller hvis vi bliver smittede og uforvarende kommer til at smitte andre. Måske udskammer andre os eller stigmatiserer dem, der har været syge. Det kan opleves som stressende.
Hvis man har været syg med covid-19, har man måske været ekstra bekymret eller angst for sygdommens konsekvenser, og nogle døjer med følgevirkninger, så som manglende smagssans eller kognitive påvirkninger. Det kræver kræfter at omstille sig og bekymring for, hvor lang tid det står på.
Generelt er vi også bekymrede for, at vi ikke kan få hjælp, hvis sundhedssystemet ikke kan hænge sammen, når for mange bliver indlagte eller kræver hjælp. Hvis vi oplever corona-relaterede dødsfald blandt vores nærmeste eller har mistet til andre sygdomme, kan vi have haft manglende kontakt til den døende og helt anderledes ritualer omkring tab og sorg. Det kan bane vej for mere komplicerede sorgreaktioner.
Vi reagerer naturligvis også på restriktionerne, da de kan opleves som uforudsigelige, og de stjæler frihed og personlig autonomi. Vi føler os magtesløse over for at ændre på tingenes tilstand og usikre over for alle ændringerne i hverdagen. Vi er bekymrede for at miste vores job eller stressede over økonomiske problemer som følge af pandemien.
Restriktioner og afstand påvirker vores mentale helbred. Vi føler os mere ensomme, udsatte og glædesløse. Og hvis man må isoleres i en periode, kan man virkelig føle sig udsat og overladt til sig selv. Den begrænsede kontakt udadtil, hjemmeskole og hjemmearbejdspladser stiller øgede krav til børn og voksne i familier, hvor konfliktniveauet kan være øget, og irritabilitet, vrede og stress kan præge den nye hverdag.
Risikogrupper
Generelt er studierne om corona-pandemiens konsekvenser på vores mentale helbred stadig forholdsvis små. Der er mange usikkerheder om, hvorvidt undersøgelserne er repræsentative nok, og mange af dem er øjebliksbilleder af den psykiske (mis-)trivsel. Derfor skal man være forsigtig, når man forsøger at forudsige konsekvenserne af pandemien.I studierne af såvel covid-19 som SARS og MERS tegner der sig dog nogle billeder af bestemte befolkningsgrupper, som er i øget risiko for at opleve psykiske konsekvenser af pandemien. De grupper, der er i øget risiko for et svært forløb af covid-19, kan opleve øget stress og angst i forhold til resten af befolkningen. Og personer, der har kroniske sygdomme eller står på venteliste til operationer og anden behandling fra sundhedsvæsenet kan opleve forsinkelser og aflysninger, som påvirker tryghed og fysisk velvære.
Undersøgelserne peger også på, at yngre mennesker bliver mere påvirkede, da de kan have sværere ved at se ud over den nuværende situation og holde fast i, at livet bliver normalt igen. Eller ikke ved, hvordan de skal håndtere ensomheden. De mest sårbare grupper, som ikke får støtte nok, bliver også mere påvirkede, fordi de risikerer at vende det indad og bebrejde sig selv.
I den modsatte ende af aldersspektret er nogle ældre mennesker også mere udsatte, hvis de for eksempel bor alene og derfor er mere sårbare over for den manglende kontakt med andre mennesker. Eller hvis de pga. sygdom og alderdom har nedsat evne til at opfatte og forstå.
Psykiatriske patienter eller mennesker med tidligere psykisk lidelse er også ekstra udsatte for alle de negative påvirkninger af pandemien. Nogle af dem mangler ressourcerne til at kunne håndtere det øgede pres. De kan opleve forværring i eksisterende psykiske lidelser eller tilbagefald i forhold til tidligere lidelser. Eller endda udvikling af nye lidelser.
Sidst, men ikke mindst, vil konkrete faggrupper, som sundhedspersonale, kunne opleve stressreaktioner, udbrændthed, angst og depression som følge af den ændrede arbejdsdag, ressourcemangel, bekymring for at blive smittet eller voldsomme episoder i pleje og behandling.
Det skal også nævnes, at det kan have en negativ effekt, at vi kan have en tendens til at minimere vores mistrivsel og negligere psykiske reaktioner på coronaen, når så mange mennesker er påvirkede af pandemien, og reaktionerne måske hele tiden måles op mod de svære tilfælde – for ”så slemt har jeg det trods alt ikke”.
Det betyder, at vi ikke får talt om reaktionerne, at vi glemmer at anerkende hinandens måde at føle sig ramt på, og at vi forsømmer at tale sammen om det eller endda yde hinanden den fornødne omsorg.
Alle disse negative påvirkninger af pandemien på det mentale helbred vil sandsynligvis udløse en bølge af angst, depression, posttraumatisk stress, kompliceret sorg og selvmordsforsøg. Men det er svært på nuværende tidspunkt at spå om, hvor voldsom denne bølge bliver, når først restriktionerne lettes, og livet normaliseres.
Fra naturlige reaktioner til psykisk lidelse
Tidligere undersøgelser af epidemier peger på, at de psykiske reaktioner for nogle mennesker kan være langvarige, og der er risiko for, at de ikke umiddelbart går over. Eksempelvis er det naturligt at reagere med bekymring over for at få covid-19, og det kan være hensigtsmæssigt at være forsigtig, fordi det hindrer smitteudbredelse.
Men ængstelighed er en mekanisme, som har en tendens til at udvikle sig til angst, da ængsteligheden let kan blive plagsom, irrationel og dominerende. For nogle kan det udvikle sig til langvarig angst med undgåelse og irrationel frygt for bestemte situationer.
Det samme kan ske med den naturlige tristhed, vi oplever under pandemien, og de restriktioner og ændringer det betyder for vores samfund. Tristheden kan for nogle imidlertid let udvikle sig og vokse, når der er mangel på glædesfyldte aktiviteter og mange tab og mangel på social kontakt. De negative følelser kan udvikle sig til en længerevarende depressiv tilstand.
På lignende vis kan angsten for sygdom påvirke os til en overdreven opmærksomhed på kroppen og dens signaler, der for nogle kan udvikle sig til plagsom helbreds/sygdomsangst, som man kan kæmpe med i lang tid.
Eller vores naturlige søgen efter information om corona og forsøg på at få kontrol over situationen kan iværksætte et overdrevent forbrug af medier, hvor der også findes megen misinformation og mange skrækhistorier, som kan øge stressniveauet eller endda give adgang til konspirationsteorier, mistillid til myndigheder og katastrofetanker. Der er således risiko for udvikling af stress eller endda i ekstreme tilfælde posttraumatisk stress.
Udviklingen af langvarige og negative konsekvenser af pandemien vil især kunne ses hos mennesker, der i forvejen er sårbare eller som tilhører en af de ovennævnte risikogrupper. De langvarige psykiske konsekvenser skal bl.a. forstås som et samspil mellem, hvor meget stress man oplever under pandemien – og de individuelle eller biologiske og genetiske sårbarheder, man bærer med sig, som for eksempel en tidligere psykisk lidelse.
Det er dog vigtigt at påpege, at rigtig mange mennesker generelt er robuste, og deres reaktioner på pandemien vil være forbigående og aftage i takt med, at livet normaliseres igen.
Sådan kan man forebygge
Det er altså helt naturligt at blive påvirket og reagere på den nuværende situation, og det handler ikke om at undgå reaktionerne. Det er derimod vigtigt at være opmærksom på voldsomme reaktioner, forebygge mistrivsel og langvarige konsekvenser af reaktionerne.
Allerede nu melder sundhedsprofessionelle og Dansk Psykolog Forening om øget efterspørgsel efter psykologer og andre tilbud om hjælp til mental trivsel i Danmark. Både Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Sundhedsstyrelsen er aktive med rådgivning om mental trivsel.
Vi bør alle være ekstra opmærksomme på at passe godt på os selv og vores familie. Ligesom der appelleres til, at sundhedsmyndigheder og arbejdspladser sætter fokus på forebyggende tiltag i arbejdstiden og bruger tid på at støtte medarbejderne med at trives og være fleksible.
Dansk Psykolog Forening og en lang række forskere kalder dog også på, at reaktionerne er almindelige og forudsigelige. Og at det er vigtigt, at den enkelte ikke føler sig marginaliseret eller forkert.
De gode råd – følg disse links
- Dansk Psykolog Forenings råd om mental trivsel under covid-19
- Sundhedsstyrelsens råd om mental trivsel under covid-19
- Arbejdstilsynets råd om psykisk arbejdsmiljø under covid-19
- WHO’s råd om mental trivsel under covid-19
- WHO’s tegneserie om stress under covid-19
