Forfulgt af forældres alkoholproblemer
Tal viser, at i gennemsnit lever mere end to børn i hver eneste danske skoleklasse i et hjem, hvor der er problemer med alkohol eller andre rusmidler. Konsekvenserne er alvorlige og kan forfølge børnene ind i voksenalderen. Viden om det kan være med til at forebygge senfølger.
Han havde altid været en rar og hjælpsom kammerat. En dygtig og god kollega. Sagde gerne ja til ekstra opgaver, også selv om han havde for travlt. Han tog ansvar, og man kunne regne med, at han havde 100 % styr på tingene. Han var betænksom og god til at lytte. Sørgede altid for den gode stemning og holdt folk oppe.
Men en dag var han slidt op. Brød sammen, bebrejdede sig selv og måtte søge hjælp. Han blev sygemeldt med stress, fordi ingen havde lært ham at lytte til sig selv. Casen er virkelig, men gjort anonym og er et typisk eksempel på en person, der er vokset op med alkoholmisbrug i hjemmet.
Alt for mange børn i Danmark lever med forældre, der drikker for meget. Det er langt mere belastende og skadeligt, end mange tror – med konsekvenser, der kan forfølge børn op i voksenalderen. Det gælder også, hvis forældrene har problemer med andre rusmidler.
I denne artikel kan du læse om, hvilke psykologiske senfølger det kan give. Det er vigtigt at vide, hvordan skaden sker for at forstå, hvordan det kan påvirke barnets udvikling. På den måde kan man være med til at modvirke senfølger.
Coronakrisen rammer børn i misbrugsfamilier
Alene blandt mange
Måske er du en af dem, der altid bekymrer dig og holder øje med, hvordan andre har det. Eller bliver forvirret over dine følelser og har svært ved at styre dem. Det kan også være, at du sover dårligt om natten, farer sammen og har mareridt. Eller måske ofte skammer dig uden grund og forsøger at have kontrol over alting. Hele tiden. Måske har du svært ved at have tillid til dig selv og andre, selv om du gerne vil.
Så er der god grund til at spørge, om dine forældre mon drak for meget under din opvækst. Det er nemlig klassiske reaktioner hos personer, der er vokset op med forældre med alkoholproblemer.
Men at tale om alkoholproblemer er forbundet med tabu, og derfor kan børn til misbrugere ofte mangle en forklaring på, hvorfor de har det svært. Og forældrene er ikke sene til at skyde skylden fra sig. Børnene kan derfor tro, at det er dem, der er noget galt med, når familien ikke trives.
Sundhedsstyrelsen estimerede i 2008, at 122.000 børn levede med forældre, der drak for meget. At omkring 860.000 danske voksne er storforbrugere af alkohol, og at 585.000 af dem har et skadeligt alkoholforbrug. Intet tyder på, at tallene er faldet. Dertil kommer, at et ukendt antal forældre indtager andre rusmidler og/eller er påvirkede af medicin. Det svarer til, at mere end to børn i hver eneste skoleklasse har forældre, der har problemer med alkohol eller andre rusmidler.
Kun få af disse forældre erkender selv, at de har problemer eller skjuler problemerne. Ofte foregår det upåtalt, fordi ingen tør røre ved emnet. Eller fordi ingen ved det. Børnene kan lide under det i årevis og være belastede af det, selv efter de er blevet voksne. Heldigvis kan senfølgerne afhjælpes med den rette hjælp og forståelse.
Tilknytning: Børn har brug for en tryg base
Sløret eller druknet evne til omsorg
Der er gode grunde til, at vi ikke må køre bil, når vi har drukket. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der påvirker vores hjernefunktioner på både kort og lang sigt. Det går ikke kun ud over førerevnen – det går også udover forældreevnen.Det kan virke befriende og skønt, når alkohol betyder, at man kan slippe hæmningerne og glemme hverdagens trængsler. Nogle forældre kan for en kort stund blive både rarere og sjovere, når de har drukket lidt alkohol, men de fleste børn bliver alligevel urolige, når deres forældre er berusede, fordi forældrene bliver mere uforudsigelige og er sværere at få rigtig kontakt med.
Udover nedsat reaktionsevne og opmærksomhed betyder indtagelse af rusmidler, at vores mentaliseringsevne bliver dårligere – dvs. at vi alle i påvirket tilstand har sværere ved at mærke, hvordan andre har det, og at vi har sværere ved at se og vurdere os selv udefra. Forældre, der er påvirkede af alkohol, bliver således dårligere til at reagere på, hvad deres børn har brug for, fordi de ikke opfanger signalerne og heller ikke bemærker reaktionerne på deres egen adfærd. Selv efter få genstande kan de faktisk ikke opfatte og mærke det – og deres evne til at yde omsorg mindskes.
Børn af alkoholmisbrugere kan levende beskrive, hvordan deres forældre forsvinder ind i rusen, så børnene må klare sig selv. Det kan godt være, at der er mad på bordet, men den følelsesmæssige tilstedeværelse er der ikke. Og disse børn bliver overladt med ansvaret for både sig selv og deres søskende. Forældrenes omsorgsopgaver glider over på børnene, der naturligvis endnu ikke har kompetencerne til at løfte dem. Det kan give en grundlæggende følelse af magtesløshed og skam. En følelse, som kan forstærkes, hvis børnene også rammes af dyb skam over forældrenes alkoholiserede adfærd og familiens situation.
Faglitteraturen omkring tilknytningsadfærd og familiesystemer beskriver, hvordan børn efter bedste evne forsøger at kompensere for forældrenes mangler for at skabe en tryg base. Børnene prøver på alle måder at sørge for, at familien ikke falder fra hinanden. Og i familier med alkoholproblemer passer børnene ydermere på ikke at give anledning til mere alkoholindtag. Hvis konflikter for eksempel kan accelerere et alkoholindtag, kan det gøre børn konfliktsky og få dem til at gå på listefødder.
Børnene bliver mestre i ansvar, overblik og kontrol, og mange af dem kan blive meget kompetente på de områder. Men ansvaret har sin pris, fordi børnene derved ikke har samme overskud til at udvikle sig selv og deres egne personlige kompetencer gennem leg, læring og udforskning. Børnene bliver sårbare, fordi de bliver dårligere til at mærke og regulere deres egne følelser. De træner evnen i at aflæse forældrenes følelser og grænser, men støttes ikke i at mærke deres egne følelser og grænser, fordi de er optagede af at holde øje med, hvordan deres forældre har det.
Øget alkoholforbrug indebærer desværre også stærkt øget risiko for vold, overgreb og psykisk vold, der ofte foregår i familierne i årevis. Børnerådet lavede i 2017 en undersøgelse af over 4000 danske børn i 7. klasse, der viste, at alkohol- og stofmisbrug er den faktor, der bedst kan forudsige vold i hjemmet. (Børn med en psykiske diagnose eller børn fra familier med anden etnicitet var i næsten lige så stor risiko for at blive udsat for vold). Over 20 % af de børn, der kom fra hjem med alkoholmisbrug, angav, at de var blevet slået det sidste år mod 6 % af børn i andre familier.
Det er stærkt belastende at leve i et hjem, hvor der er en risiko for vold og overgreb. Det er skadeligt, uanset om det sker mod barnet selv, eller mod nogen barnet elsker. Det kan sætte sig som invaliderende traumatiske symptomer, for eksempel i form af øget vagtsomhed, angst og flashbacks. Børn af forældre med alkoholproblemer lider derfor også ofte af stress, mistillid, søvnproblemer og mareridt, der nedsætter deres livskvalitet og udviklingsmuligheder voldsomt – og bliver ved, hvis de ikke får behandling.
Bag nedrullede gardiner
Men hvorfor overses de børn, der lider under forældrenes misbrug? Det er der flere forklaringer på. Indtag af alkohol foregår i alle sociale lag. Børn fra hjem med alkoholproblemer kan fremstå meget forskellige, og det kan forvirre omgivelserne – det gælder også de professionelle pædagoger, lærere og psykologer – for børnene kan virke både overtilpassede og undertilpassede.
De kan både reagere med at være stille og larmende, harmonisøgende og konfliktsøgende, kontrollerede og kaotiske. De kan have styr på lektierne og overhovedet ikke have styr på noget – og det kan være svært for omgivelserne at gennemskue hvorfor. Familierne lukker sig typisk om sig selv, holder alkoholforbruget hemmeligt, så ingen tænker på eller tør spørge direkte: ”Hvor meget bliver der drukket hjemme hos jer?”
Derfor er der fare for, at børnene ikke bliver hjulpet igennem udfordringerne. Heldigvis har der været øget fokus på området, så der forhåbentlig på sigt er flere, der tør spørge og gribe ind.
Børns reaktioner og behov i skilsmisser
Hvorfor følger det med op i livet?
Mange børn til forældre med et alkoholproblem tror, at det hjælper at flytte væk fra hjemmet. Det kan lette for nogen at være på afstand, men mange bliver overraskede over, at problemerne og bekymringerne følger med. Det øgede alarmberedskab har lagret sig i den unges krop og nervesystem og de overlevelsesstrategierne, de udviklede som børn, kan give problemer senere i livet.
Hvis det i barndommen var klogt ikke at have tillid til andres hjælp eller omsorg (heller ikke fra den ikke-drikkende forælder), og det var bedst at sørge for, at alle havde det godt, for at det ikke skulle gå galt – er det vanskeligt pludselig at læne sig trygt tilbage og have tillid til, at man er god nok, værd at elske, og at venner og kærester er til at stole på. Der kan let opstå misforståelser, og det kan være svært for den unge at navigere i, hvad der hænger sammen med forældrenes misbrug, og hvad der ikke gør.
Det kan virke både sårende og krænkende på de kærester, der ikke bliver stolet på, hvorfor de nære relationer kan blive en scene med mange konflikter og gentagelser. Det kan i sig selv give yderligere symptomer, som for eksempel depression, angst, spiseforstyrrelser, funktionelle lidelser, øget fysisk sygdom, selvskade og i yderste ende selvmord. Det er vigtigt at få brudt de negative mønstre både socialt og følelsesmæssigt.
Forskningsmæssigt vurderer man heldigvis, at omkring halvdelen af børn fra hjem med alkoholproblemer kommer fri af opvæksten uden psykiske vanskeligheder. Det er vigtigt at understrege, at børn fra disse hjem som regel har stærke empatiske og kognitive kompetencer. De er trænede i at mestre svære situationer, får nemt overblik og tager ansvar. Mange er yderst vellidte og kompetente voksne. Men hvis de bliver overbelastede og vælger alkohol til at regulere følelserne, risikerer de at gentage deres forældres adfærd og overlevere den psykologiske arv.
De fleste har glæde af at få talt om deres barndom omgivet af et skadeligt alkoholindtag. Det kan hjælpe dem til at forstå, hvordan relationen til ruspåvirkede forældre påvirker deres følelsesliv og relation til sig selv og andre. Det kan også være helende at møde andre, der har oplevet det samme. Fælles er, at det kan give veje til at håndtere de sårbarheder og udnytte de ressourcer, der følger med.
Derfor skal man ikke tøve med at søge psykologisk hjælp enten via egen læge eller ved at kontakte nogle af de organisationer og behandlingssteder, der er specialiserede i at rådgive og tale med børn, unge og voksne ramt af alkohol- og stofproblemer i familien. De terapeutiske tilbud har vist høj effekt, så der er ingen grund til at holde ud alene – det gør børn med forældre, der drikker allerede alt for meget.
