Unge studerende vil være perfekte
De færreste i vores tid ønsker at være gennemsnitlige. Perfektionisme er steget markant de seneste 30 år og er en vigtig brik i opklaringen af, hvorfor flere unge rammes af psykiske lidelser. Læs mere om, hvorfor det kan opstå, og hvad man kan gøre ved det.
Et højt antal unge mennesker rammes i dag af alvorlige psykiske lidelser som depression, angst, selvmordstanker, spiseforstyrrelser og forstyrret kropsopfattelse i forhold til for blot 10-12 år siden – ligesom de oftere fortæller om at være ensomme, ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Nye store undersøgelser opfatter i den forbindelse perfektionisme som en kernesårbarhed i udviklingen af psykiske symptomer og forstyrrelser. Perfektionisme er steget markant de seneste 30 år og udgør en vigtig forklaring på den voksende forekomst af psykiske lidelser blandt unge.
Hvad er perfektionisme?
Perfektionisme kan defineres bredt som en kombination af unødigt høje personlige standarder og overdrevent kritiske selvevalueringer.
Studerende, der har et ønske om at være perfekte, er tilbøjelige til at tænke i alt eller intet. Enten er opgaveskrivningen og måden at læse på helt rigtig fra start, eller også kan det være ligegyldigt. De er angste for at begå fejl, som blokerer læringsprocessen og frarøver dem oplevelsen af at nyde arbejdsprocessen, hvor man udvikler sig.
Fejl tolkes som svaghed. I stedet for at bruge kritik konstruktivt tages den personligt. Man ser sig selv som en taber og andre som fantastiske. Samtidig har man svært ved at tage imod faglig ros eller føle sig tilfreds med et godt opgaveresultat, fordi man grundlæggende føler sig mindre værd.
Forskningen har identificeret tre former for perfektionisme, som er vokset betydeligt de seneste 30 år. Nutidens studerende fortæller om højere niveauer af såkaldt socialt foreskreven perfektionisme end tidligere generationer. I samme periode som fremkomsten af sociale medier er denne form for perfektionisme, som også hænger tættest sammen med psykiske lidelser, vokset dobbelt så meget som de to andre former for perfektionisme.
Det perfekte er blevet det nye normale: Unge har høje krav til sig selv
Tre former for perfektionisme
Forskningen peger på tre former for perfektionisme, der kan opfattes som flydende og som noget, man kan have mere eller mindre af. Der er ikke den store kønsforskel på de tre slags perfektionisme, som ses både hos mænd og kvinder.1. Selv-orienteret perfektionisme
Den form udspiller sig inden i mennesker. Her rettes perfektionismen indad på måder, hvor den unge sætter meget krævende standarder for sig selv, som han eller hun censurerer og evaluerer sin egen adfærd ud fra. Denne form er under den unges egen kontrol.
Adfærdsmønstrene er motiveret af at ville undgå fejl og opnå fuldkommenhed i egne bestræbelser. De unges håb, drømme, længsler og mål for sig selv har ofte et skyhøjt niveau og er forbundet med selvbebrejdelse, depressive følelser og ængstelighed. Selv-orienteret perfektionisme indebærer en kløft mellem det unge menneskes virkelige jeg og ideal-jeg.
2. Andre-orienteret perfektionisme
Den form udspiller sig mellem mennesker. Her er perfektionismen rettet mod andre, idet den unge har forestillinger om og forventninger til andre menneskers evner og standarder. Denne form er også under den unges egen kontrol.
Adfærdsmønstrene består i, at betydningsfulde andre skal være perfekte, og deres præstationer evalueres strengt og ufleksibelt. Andre-orienteret perfektionisme medfører ofte fjendtlige følelser, mistillid til og bebrejdelse af andre og er forbundet med ensomhed, frustration og problemer i par- eller familieforhold.
3. Socialt foreskreven perfektionisme
Det er den mest komplekse og invaliderende form for perfektionisme, som kommer fra en opfattelse af andre menneskers pålagte forventninger. Den unge forestiller sig, at betydningsfulde andre har høje forventninger til dem og pålægger dem urealistiske standarder – og et udefrakommende pres om at være perfekte. Andres standarder opfattes som overdrevne, og det føles umuligt at gøre andre tilfredse.
Den form for socialt foreskreven perfektionisme er ikke under den unges egen kontrol og kan føre til vrede, nedtrykthed, ængstelighed, indlært hjælpeløshed og nedsat motivation. Der er et stort behov for andres bekræftelse, en undgåelse af kritik og en angst for at blive negativt bedømt hos disse unge, som har en kløft mellem det virkelige jeg og ’burde’-jeg’et.
Hvorfor opstår perfektionisme?
Der findes forskellige forklaringer på, hvorfor perfektionisme opstår. Det kan både forklares historisk, samfundsmæssigt, kulturelt og psykologisk.
Samfundets strukturer, institutioner, politiske normer og værdier former på ethvert givent tidspunkt i historien menneskers individuelle holdninger, forestillinger, værdier og personligheder. Hver eneste periodes kultur er med til at producere disse forskelle mellem generationer.
Udviklingspsykologien forklarer, at perfektionisme kan opstå, hvis omsorgspersonen ikke møder og rummer barnets følelser. Hvis barnets behov for beroligelse, trøst, tryghed, varme, næring og hjælp til at falde i søvn ikke bliver opfyldt, og hvis barnet ikke bliver mødt og rummet følelsesmæssigt, kan det have indflydelse på udviklingen af perfektionisme.
Det kan medføre følelser som skam og ikke at være noget værd. Og en opfattelse af andre som kritiske og dømmende. Behovet for at fremstå perfekt kan forstås som et forsøg på at kompensere for, reparere eller beskytte en ødelagt selvfølelse.
Ingen vil være gennemsnitlige i dag
Der er en tendens til, at ingen i vores tid ønsker at være gennemsnitlige – på trods af at det netop er det, de fleste af os er.
Der er fortællinger, som kan give bestemte former for identitet, for eksempel som vinder, hvis vi får 12 eller taber, hvis vi får 02. Men 4 eller 7 tilbyder ikke nogen spændende, enestående fortælling. I tråd med det synes problemerne med perfektionisme og forandringerne i de unges personlighed at falde sammen med generelle kulturelle forandringer.
Mange unge mennesker på videregående uddannelser beskriver trygge opvækstrelationer og gode, tilfredsstillende familieforhold. Nogle af dem fortæller, at de allerede i folkeskolen havde tendens til at være for eksempel ængstelige eller flittige typer. De gik meget op i de mange tests, ville gerne tilfredsstille læreren og konkurrerede med andre i klassen om at være en dygtig elev.
Mange har gennem deres ungdomsuddannelser følt usikkerhed og nervøsitet i forbindelse med opgaver og eksaminer, men oplever først for alvor på den videregående uddannelse, at de kommer til kort med deres vanlige studiestrategier. Det kan være overforberedelse, hvor man læser pensum mange gange for at huske det udenad. Eller hvor man vil skrive opgaven færdig i tankerne, inden man nedfælder den.
Det kan også være et ønske om, at opgaven skal være helt perfekt i første forsøg. Omvendt kan man have en undgående strategi, hvor man venter til sidste øjeblik med at forberede sin eksamen eller skrive sin opgave for at undgå det ubehag, der medfølger et krav om at skulle gøre det perfekt.
Hvordan håndterer jeg eksamensangst?
Perfektionisme har konsekvenser for studielivet
Perfektionisme kan skabe onde cirkler i studielivet. Det kan starte med den studerendes urealistisk høje krav til sig selv, som han eller hun ikke nødvendigvis selv opfatter som for høje. Måske tænker man, at alle andre kan præstere på et meget højt niveau, og derfor skal man også selv. Ud over de høje standarder må man ikke begå fejl, og der bliver tit et ensidigt fokus på resultatet.
Tankerne om at skulle præstere skaber et højt indre pres. Enten fører det til nedsat motivation, manglende eller hæmmet produktivitet, eller også overforbereder man. Måske har man et enormt kontrolbehov og forsøger at lære vanskeligt stof udenad. Arbejdsprocessen bliver ubehagelig og båret af selvkritik og selvbebrejdelse, som for eksempel følgende tanker:
Når opgaven er afleveret, eller eksamen er overstået, føler man skyld, skam og lav selvtillid over den dårlige måde, man har tacklet sin studieproces på. Ofte kan disse studerende ikke glæde sig over et objektivt set tilfredsstillende resultat.
I stedet for skruer de op for forventningerne og lover sig selv, at det næste gang bliver bedre. Næste gang skal processen være perfekt, hvilket medfører øget stress, indre pres og gentagelse af den onde cirkel.
Derudover kan socialt foreskreven perfektionisme føre til ensomhed, isolation og en oplevelse af ikke at høre socialt og fagligt til på studiet. Det er som om, den studerende tænker sig selv som en brik, der skal passe ind i et på forhånd anlagt puslespil uden selv at have mulighed for at præge og udforme studiekulturen.
Frem for at bruge sig selv og ens egne følelser, oplevelser og værdier som pejlemærker og det indre kompas, man navigerer efter i studielivet, bruger de unge en masse energi på, hvad andre tænker om en. Man ser sig selv gennem andres brilleglas og forsøger at navigere efter andres standarder – uden at kende dem.
Projektet er endeløst og fører ofte til, at man ikke deler sine ærlige og besværlige personlige tanker og blandede oplevelser af studielivet med andre unge.
Hvad kan man gøre ved perfektionisme?
Hvis man vil forsøge at gøre op med perfektionisme, kan det være en god ide at stille sig selv en række spørgsmål. Formålet er at blive opmærksom på, hvordan perfektionisme påvirker en i hverdagen, og hvornår det kommer til udtryk. Når man er bevidst om det, kan man nemmere forsøge at arbejde med det.
Følgende spørgsmål kan være relevante at starte med at stille sig selv:
Bliv bevidst om følgende
– Er det rimeligt, at nutidens perfektionismekultur skal have så stor magt i dit liv?– Forskellige mennesker har forskellige holdninger til perfektionisme. Hvad betyder perfektionisme for dig?
– Hvordan ser den ud i dit liv?
– Hvad aktiverer den?
– Hvilke fordele og ulemper giver den?
– Perfektionisme har også en gevinst, der kan være en barriere i arbejdet med den. Men man kan overveje, om der er dele, man gerne vil give slip på. Hvilke skridt det vil kræve. Og hvornår man er klar til det. Hvad ville være anderledes i livet, hvis perfektionismen ikke var der?
– Måske er der områder i livet, hvor perfektionismen ikke styrer. Hvad skyldes det? Er det nogle bestemte mennesker eller en anden indstilling til sig selv? Det kan man arbejde på at hente over i sit studieliv.
Sidst, men ikke mindst, virker det som en lettelse for de fleste at dele sine tanker med andre unge og opdage, at man ikke er den eneste. Måske kan man sammen finde måder at forholde sig til perfektionismen på i de fællesskaber, man indgår i og fra det omgivende samfund.
