Hvornår er det tid til at gå i parterapi?
Få par gør brug af parterapi til trods for, at det er en dokumenteret virksom behandling. Få et kig ind i det parterapeutiske rum, bliv klogere på, hvornår det er tid til at søge hjælp og lær, hvordan I kan få mest muligt ud af jeres forløb.
Scener fra et ægteskab, første akt
”Det er typisk dig”, hvæser Sofie ud mellem tænderne. ”Du synes altid, ungerne skal have, lige hvad de peger på, og så bliver jeg den sure mor, der skal sige nej. Du bakker mig aldrig op”. Bølgerne går højt i bilen med tre sovende børn på bagsædet efter en varm dag i Legoland.
Andreas holder blikket stift på vejen. Han mobiliserer alt, hvad han har, men hører alligevel sig selv sige: ”Ja, jeg er totalt ligeglad og bakker aldrig op. Tag bare vores økonomi. Det er ikke ligefrem dig, der slæber lønkronerne hjem til familien, er det?”
Kommentaren er som en sviende lussing for Sofie. Hun har sit modangreb på tungen, da Andreas udbryder ”Selvsving! Vi er gået i selvsving”. Sofie fanger den med det samme, tager en dyb indånding og mærker sine parader falde. ”Ja, vi er”, siger hun, mere afdæmpet. ”Lad mig lige sunde mig lidt, så prøver vi igen.”
Andreas og Sofie er et typisk eksempel på et par, der er i første fase af et parterapeutisk forløb. I denne artikel kigger vi nærmere på, hvordan det står til med vores parforhold, og hvornår det kan give mening at søge hjælp.
Par søger hjælp sent
Skilsmisseprocenten i Danmark har gennem mange år ligget på omkring 50 % med et dyk til 36 % for 2019. Hvert andet til tredje par ender med at gå fra hinanden.
En nyere dansk undersøgelse viser, at 90-95 % af danske par aldrig søger professionel hjælp til deres parforhold. En amerikansk undersøgelse viser, at par, der søger hjælp, ofte søger den sent. I gennemsnit seks år efter, at de begynder at opleve alvorlige problemer i forholdet. Ofte er problemerne da så fremskredne, at de er blevet vanskeligere at afhjælpe.
Samtidig viser forskningen, at parterapeutisk behandling generelt har god effekt. Og at par, der under sig selv et længere, intensivt behandlingsforløb, har endnu bedre effekt på bedring af parforholdet.
Hvad går parterapi ud på?
Lad os tage et kig ind i parterapiens univers. Parterapi er et håndværk, og selvom der er forskellige skoler og metoder, har de meget tankegods tilfælles. En parterapeut har særlige fokusområder, og her er nogle af de mest gængse:
1. Fokus er på mønsteret imellem jer:
Parforholdsproblemer har det med at gentage sig selv – par forstærker hinandens reaktioner i en uendelig sneboldeffekt. Det er det, der sker for Sofie og Andreas på turen hjem fra Legoland. De trigger hinanden, og herfra sidder de fast.
Man skal i arbejdstøjet, når man sammen med parterapeuten opdager, hvilke positioner man indtager, og hvordan man uforvarende kommer til at forstærke sin partners reaktioner. Den afgørende nøgle er at få øje på – og begynde at erfare – at det er underliggende sårbarhed og længsel, der hælder benzin på bålet i hverdagen.
2. Forskelle skal mødes med accept:
Vi falder ofte for hinandens forskelle, men kan komme til at irritere os over dem i det lange løb. Mange par tror, de er for forskellige og dømmer forholdet ude på grund af det dårlige match. Det er en myte.
I parterapi arbejdes der på at øge jeres tolerance for forskellighed. I kan ikke lave om på hinanden. Til gengæld kan I lære forskellene at kende på et dybere plan, og det er ofte forløsende.
3. Få blik for jeres styrker:
Par, der mistrives, har tendens til at generalisere ud fra negative hændelser. Også dem, der tidligere kom i pyt-kassen, fylder nu mere og øger spændingen og konflikten i forholdet. Sådan kan det gå til, at sokken, der ligger på gulvet og ikke i vasketøjskurven, kan opleves som det endegyldige og fældende bevis på, at din partner ikke tager dig alvorligt.
Parterapeuten kan hjælpe jer til at opdage, hvornår I generaliserer, men også til at få øje på de øjeblikke, I lykkes med. Det kan give jer håbet tilbage.
4. Team-op mod de ting, der stresser jer:
Perioder med stress, økonomiske problemer, børn der ikke trives, coronakrise og sygdom i familien sætter parforholdet under pres. Parterapi kan hjælpe jer til at opnå en ny fælles bevidsthed om det, der belaster jer i hverdagen.
Måske skal I træffe nye og bedre beslutninger, hvis der er ting, der kan ændres. I kan gennem en mere åben dialog blive bedre til at teame op imod hverdagsbelastningerne. Og dermed stå sammen i de pressede situationer.
5. Sex skal på dagsordenen – hvis det er relevant:
Man anslår, at 75 % af pars problemstillinger omkring sex har med klimaet imellem jer – og altså ikke med fysiske vanskeligheder – at gøre. Vi slæber ofte den dårlige stemning fra samtalekøkkenet med ind i soveværelset, og det kan true vores intimitet.
Det er frivilligt, om sex skal på dagsordenen i parterapien. Men det parterapeutiske rum er et oplagt sted at få hul på et emne, der for de fleste par er vanskeligt at tale om.
Typiske paradokser i et parforhold
Faser i parterapi
Parterapi kan forenklet siges at have tre faser. I den første fase arbejder I med at blive trygge og få bevidstgjort det mønster, der har skabt afstand imellem jer. I den anden fase arbejder I med at opbygge nye, konstruktive mønstre af nærhed og re-engagere jer i forholdet. I den tredje fase styrker I de forandringer, jeres forhold har gennemgået.
Hvor lang tid et parterapeutisk forløb tager afhænger blandt andet af, hvor svært I har det ved terapiens start. Men 10-20 sessioner (et halvt til et helt års forløb) vil give jer og jeres parterapeut gode arbejdsbetingelser, hvis I ønsker en god, vedvarende forandring.
Hvad med svigt, utroskab, utilsigtede forelskelser og julefrokosten, der stak af? Mange par søger parterapi, når krisen er på sit højeste. Her vil den første del af en parterapi gå ud på at få jer helskindet gennem den akutte krise, og forløbet vil ofte være længere.
Scener fra et ægteskab, anden akt
Tilbage til Sofie og Andreas. De har været fire gange hos parterapeuten forud for den intense køretur hjem fra Legoland. Hos parterapeuten har de arbejdet sig ind på, hvordan de var havnet som samboende forældre og ikke længere som kærester – to travle jobs, tre små børn, lillebror, der blev født for tidligt, en drøj tid med flytning, ombygning og økonomisk usikkerhed. De har også lært at identificere det mønster, de havner i, når de bliver for pressede og givet det navnet ’selvsving’.
Sofie ved nu, at Andreas indeni føler sig svag og uduelig i hendes øjne, når de går i selvsving – selvom han udenpå forsvarer sig med bidende sarkasme og tilbagetrækning. Andreas ved, at Sofie kalder på hans støtte, når hun indeni føler sig fortabt og alene med forælderansvaret, selvom hun går til angreb udenpå.
’Selvsving’ er en tilstand, der opstår imellem dem, når de er mest sårbare. De er nu kommet til et punkt i forløbet, hvor de gradvist har fået mere kontrol over, hvornår de går i ’selvsving’. Med indsigt i hinandens reaktioner har de lært at stoppe skænderierne før, de løber løbsk. Og fået ømheden for hinanden tilbage.
Måske fortsætter samtalen sådan: Sofie: ”Jeg er vist træt, jeg blev bare irriteret over, at du syntes, Bertil skulle have den æske Lego”. Andreas: ”Det forstår jeg godt, jeg orkede vist ikke at tage konflikten med ham. Jeg kan egentlig godt forstå, du blev sur… Hey, vi skal nok finde ud af det, ikke?” Sofie: ”Ja, vi finder ud af det. Tak, du”.
Fertilitetsbehandlingens betydning for parforhold
Kan man maksimere sin parterapi?
Det korte svar er ja. Der er en række grundindstillinger, der kan hjælpe jer godt på vej:• Gå all-in: Man kan ikke både være i aktive skilsmisseovervejelser og gå i parterapi. Forpligt jer på forløbet og læg skilsmissen på hylden. Giv terapien mindst seks måneder. Støt hinanden i, at I har taget et valg indtil videre; nemlig at arbejde på jeres forhold. Bring det op i parterapien, når tvivlen melder sig undervejs.
• Se på dig selv: Vær forberedt på, at I skal arbejde med jer selv hver især – der er masser af personlig udvikling i parterapi. I arbejdet med jeres parforhold får du indsigt i, hvordan du agerer i nære relationer, både når du er tryg, og når du er usikker. Det kan også bruges på andre områder i dit liv, for eksempel i forhold til dine børn, din storfamilie og dine kolleger.
• Prioriter det: Kom ofte, særligt i starten. Par, der søger parterapi, er ofte modløse og taber hurtigt modet og tålmodigheden, hvis de ikke oplever hurtig forandring. Det tager tid at skabe forandring, så det er godt at ses med parterapeuten med få ugers mellemrum i opstartsfasen. Hold fast i forløbet, selvom I har fået det bedre. I skal sikre jer, at forandringerne er stabile og holdbare.
Parterapi koster penge og burde være omfattet af lægehenvisninger og forsikringsordninger, men er det ikke. Gør op med jer selv, hvad det må koste at få det bedre, og hvad det er værd i forhold til andre ting, I drømmer om. Tal åbent med parterapeuten om, hvad I har råd til, og hvordan I får mest ud af jeres forløb. Det er en ærlig sag.
Tid til at søge hjælp?
Hvornår er så det rigtige tidspunkt at søge parterapi? Forskningen peger på, at det er lettere at få god effekt af parterapi, jo tidligere man henvender sig med sine problemer. Men par, der har det svært, kan også have svært ved at beslutte, hvornår det er tid at søge parterapi. Her er nogle pejlemærker, hvis I overvejer at søge hjælp:
- I føler jer fastlåste og oplever, at I er begyndt at trække jer fra hinanden.
- Du har negative antagelser om din partner, og de er bider sige mere og mere fast.
- Kommunikationen er dårlig eller ikke-eksisterende, og den kører i ring. Hvis/når I finder den gode stemning igen, gemmes konflikten væk uden at blive løst og hober sig op sammen med tidligere konflikter.
- I er i krise eller har oplevede og ubearbejdede svigt, der fylder i hverdagen, som I ikke kan tale om. Det kan være den ene part eller jer begge.
- Jeres parforhold lider af metaltræthed. I er udmattede. Kærestefølelsen er forsvundet. Der er blevet langt mellem glimt af nærhed og lykke.
- I er ikke intime længere, og det er et problem for mindst en af jer.
