Sådan kan PMS påvirke vores relationer
Vi taler sjældent højt om PMS. Men det er ikke kun forbundet med fysiske gener. Også psykiske gener kan følge med og påvirke relationer og ikke mindst parforholdet.
Forkerthed, ensomhed, tristhed og belastede relationer. Det kan være betingelserne for mange kvinder, der er ramt af PMS en til to gange om måneden. Når en kvinde har PMS, kan det skabe dønninger i omgivelserne. Og påvirke livskvaliteten, familielivet og arbejdslivet.
I Danmark er PMS ikke noget, vi taler højt om og er heller ikke et tema på den politiske agenda. Et hollandsk studie fra 2017 viser imidlertid, at PMS forårsager ni sygedage om året – baseret på svar fra 32.748 adspurgte. Tallet dækkede både over sygedage og mindre effektive dage på jobbet.
En ny omfattende, international undersøgelse fra 2021 viser yderligere, at menstruationscyklussen på tværs af landegrænser er den faktor, som påvirker humøret mest, hvis man sammenligner med mærkedage, årstider og lignende. Undersøgelsen er lavet på baggrund af data fra 3,3 millioner kvinder fra 109 lande. Hvordan tallene alene ser ud i Danmark, og hvordan arbejdslivet bliver påvirket af PMS, ved vi ikke meget om endnu.
Hvis vi øger kendskabet til den viden, der findes om især de psykiske symptomer forbundet med PMS, kan vi være med til at skabe en større accept af PMS som en livsbetingelse. I denne artikel belyses de psykiske og fysiske gener ved PMS, og hvordan det kan påvirke relationer og ikke mindst parforholdet.
Hvornår er det tid til at gå i parterapi?
Fakta om PMS og PMD
Mange kvinder lider af cykliske gener som en naturlig del af deres menstruationscyklus:Præmenstruelt syndrom (PMS) anvendes bredt om de fysiske og psykiske bivirkninger, der skyldes hormonelle ændringer ved kvindens ægløsning og menstruation. Ca. 75 % af alle kvinder i den fødedygtige alder plages mere eller mindre af gener i forbindelse med menstruation og ægløsning. Hos ca. 3-10 % af kvinder med PMS er symptomer så svære, at det har betydning for det daglige funktionsniveau.
Præmenstruel dysfori (PMD) er en lidelse med svære psykiske gener og en betydelig funktionsnedsættelse i forbindelse med menstruation og ægløsning præget af svære angst- og depressionssymptomer samt selvmordstanker. Det vurderes, at 1-2 % lider af præmenstruel dysfori (PMD). Lidelsen adskiller sig fra andre lidelser, som for eksempel angst og depression, fordi symptomerne er forbundet med menstruationscyklussen og typisk stopper, når menstruationen er startet.
Typiske symptomer på PMS
Fysiske symptomer:
- Træthed
- Oppustethed
- Ømme bryster
- Hovedpine
- Søvnproblemer, herunder urolig søvn
- Følelse af tunghed i kroppen
- Muskelsmerter, smerter i lænd
- Tyngdefornemmelse og ømhed i underlivet
- Væskeophobning
- Øget appetit og stor trang til mad eller søde sager
- Smagsændringer
- Vægtøgning
- Hede/svedeture
- Svimmelhed
Psykiske symptomer:
- Følelsesmæssig ustabilitet
- Depressive symptomer
- Let til tårer
- Kort lunte og hurtig vrede (irritabilitet og aggressivitet)
- Angstsymptomer
- Humørsvingninger
PMS er et tabu
PMS er ofte belagt med tabu, og det kan der være flere grunde til. Nogle kvinder, som kommer i terapi fortæller, at de ikke taler åbent om, at de lider af PMS. De ønsker, som mange andre, at fremstå stærke, robuste og stabile på jobbet og har derfor svært ved at affinde sig med, at menstruation skal have indflydelse på deres dagligdag, formåen og psykiske velbefindende. Samtidig er menstruation for mange kvinder noget privat.
Desuden bruges PMS ind i mellem til at nedgøre kvinders følelsesmæssige ageren i situationer, der ikke har med PMS at gøre. Det kan gøre, at kvinder, der plages af PMS og for eksempel har depressive symptomer, angst eller humørsvingninger, har svært ved at italesætte det. De kan måske frygte, at de bliver opfattet som hysteriske eller umulige at være sammen med.
I den svenske virksomhed Forza Football anerkender man, at kvinders hormonsvingninger i forbindelse med cyklus kan have indflydelse på arbejdsmiljø og indsats. Virksomheden er blevet certificeret af den svenske organisation Mensen, der arbejder for at øge kendskabet til menstruation, som en såkaldt menstruationsvenlig arbejdsplads.
Virksomheden har i den forbindelse afholdt workshops og øget vidensniveauet blandt ansatte. Der er indført fleksibilitet i arbejdet med mulighed for hjemmearbejde, og der er skabt åbenhed for, at kvindelige medarbejdere kan tale højt om deres cyklus, hvis der er behov for det. I oktober 2020 opnåede The Body Shop samme certificering i både Sverige og Danmark.
Derfor er vores arbejde så vigtigt for vores identitet
PMS kan påvirke selvbilledet
For menstruation er en helt almindelig del af livet for alle kvinder. Kvinder i terapi fortæller for eksempel, at de oplever, at selvværdet og selvtilliden kan forandres i ugen op til menstruation og/eller ægløsning. Her kan selvkritikken fylde, og oplevelsen af sig selv i verden kan ændre karakter.
Det kan for eksempel være, at man plejer at være rummelig, social og forstående, men under PMS oplever andre sider af sig selv og bliver letpåvirkelig, irritabel og måske besværlig at være sammen med.
Det er ikke unormalt at føle sig forkert eller anderledes under PMS. Og blive påvirket af små ting, man ellers ikke reagerer på. At blive selvbebrejdende, tvivle på egne evner og måske endda undgå social kontakt. Eller at vende kritikken udad og blive irritabel, vred og i det hele taget have en kort lunte.
PMS kan påvirke parforholdet
Gennem mange års arbejde med par i terapi, hvor kvinden er meget påvirket af PMS, er det min erfaring, at parforholdet hos disse par er presset under PMS, og at konflikterne ofte eskalerer i netop denne periode. Det kan skyldes, at kvinden reagerer anderledes på partnerens adfærd i forbindelse med PMS.Her kan de udfordringer, som ethvert parforhold helt naturligt oplever, blive forstærket. Det kan for eksempel være, at man ikke kan se bort fra små hverdagsirritationer, der i stedet kommer til udtryk som vrede og bebrejdelse.
Det kan kræve en høj grad af tålmodighed, overbærenhed og forståelse fra partneren til en kvinde, der er hårdt ramt af gener i forbindelse med PMS. Når en kvinde plages af PMS, giver reaktionerne ikke altid mening – hverken for hende selv eller partneren. Partneren kan nemt komme til at føle, at det er forkert, lige meget hvad man gør. Og kvinden kan føle dårlig samvittighed.
Det kan være svært at håndtere, og det kan tage tid at finde hinanden igen, hvis bølgerne er gået højt. Nogle par oplever, at de knapt nok når at finde tilbage til hinanden, inden næste periode med PMS indtræffer. Det kan give udsving i parforholdet og skabe utryghed og tvivl.
Og der kan nemt opstå spørgsmål som: Er vi de rette for hinanden, når vi hele tiden kommer i konflikt? Er jeg den rette for dig, når jeg ofte bliver vred og bebrejdende? Vil jeg finde mig i at blive behandlet på den måde?
PMS er et fælles problem
PMS er altså ikke noget, kvinden alene oplever som en udfordring. Det er en udfordring, par skal tackle sammen på lige fod med andet, som for eksempel det at blive forældre. Når vi bliver forældre, er det for mange naturligt at stå sammen og hjælpes ad med de opgaver og udfordringer, der naturligt følger med, som for eksempel manglende søvn, kort lunte og svingende humør.
Når par søger hjælp på grund af PMS, er kunsten at få skabt en forståelse for, at PMS kun er en periodevis gæst, som kan håndteres i fællesskab. Det handler om at få skabt en fælles forståelse for, hvad der sker i begge parter, hvad der kommer imellem dem, og hvordan begge kan vise omsorg – både for sig selv og sin partner. Mange er måske ved at give op og har svært ved at finde gnisten i forholdet. En vigtig del af parterapien er derfor at skabe ro i relationen og en tro på en fælles fremtid.
Behandling
Man kan heldigvis gøre meget, hvis man plages af PMS. Da der er stor forskel på, om man plages af hovedpine, irritabilitet eller depressive symptomer, bør man tackle det forskelligt. Behandlingen (hvorvidt det er hos en læge eller andre fagpersoner) bør rettes mod de symptomer, der volder gener.
Og det kan derfor være alt fra omlægning af livsstil til lindring med paracetamol eller antidepressiv medicin ved svære depressive symptomer. Generelt anbefales det, at man ser på eventuelle ændringer i livsstil, som for eksempel øget motion, ændrede kost og alkoholvaner.
Der er samtidig forskel på kvinders ønske for behandling, hvor nogle er åbne over for antidepressiv medicin, mens andre helst vil undgå det og i øvrigt også kunstige hormoner, som p-piller, hormonspiral eller hormoncreme.
Hvis PMS bliver vurderet som en belastning for trivslen i parforholdet, kan man også overveje terapeutisk behandling. En undersøgelse fra Western Sydney University fra 2017 viste, at kvinder, der havde deltaget i parterapi, var mere opmærksomme på deres symptomer ved PMS og bedre kunne acceptere dem. Samtidig oplevede de sjældnere negative følelsesmæssige reaktioner fra deres partner og havde generelt et bedre parforhold.
Lider du af PMS?
- Hvis du har en mistanke om, at du lider af PMS, kan du prøve at registre din cyklus i to-tre måneder og lægge mærke til blødning, humør, energi, og om du kommer i konflikt. Danner der sig et mønster?
- Vær god ved dig selv, når du kan mærke, at det er ”den tid på måneden”.
- Fortæl dine nærmeste, hvordan du har det og ræk ud, hvis du har det svært.
- Involver din partner, hvis du er i et forhold. Gør svingningerne til en fælles ting, så du ikke er alene. Din partner er alligevel involveret.
- Når I er på god fod, er det en god ide at tale om, at jeres udfordringer ikke er der hele tiden, men ofte dukker op på bestemte tidspunkter i cyklussen, og hvordan I kan hjælpe hinanden, når det rammer næste gang.
- Husk at det går over igen.
