Coronakrisen påvirker os forskelligt alt efter personlighedstype

Verden er i undtagelsestilstand. Folk er sendt hjem fra arbejde og deres bevægelsesfrihed indskrænket. Alle vaner og rutiner er sat ud af spil, og hver dag er fuld af nye spørgsmål: Hvordan skal det gå mig og mine kære? Vil jeg miste min indtægt, mit job, min virksomhed? Skal jeg aflyse og udsætte min fest, min eksamen, mit hussalg, og hvor længe vil det her vare?

Mennesker er sociale dyr, der finder støtte og glæde i andres selskab, men lige nu skal vi helst undgå hinanden. Alle er sendt ud i det ukendte på ubestemt tid, og det reagerer vi forskelligt på som mennesker.

Mennesker har forskellige behov for struktur. Det karakteriserer os som mennesker og gør, at vi møder det nye, ukendte og ustrukturerede på forskellige måder. Der er samtidig en klar sammenhæng mellem struktur og angst. Men hvilken rolle spiller ens personlighed for, hvordan man bliver påvirket af coronakrisen? Det giver denne artikel et indblik i.

Vi kan træne vores evne til at håndtere kriser og stress

Personer med meget behov for struktur

Er strukturbehovet højt, er tolerancen over for det nye, ukendte og fremmede lav. Man trives bedst i hverdagens faste, kendte og trygge rutiner. Man holder af kontinuitet, gentagelse, faste regler og klare aftaler. Risikovilligheden er begrænset, og man tager helst ingen chancer.

Først i velafgrænsede og fast strukturerede situationer er denne personlighedstype på hjemmebane. Her har vi til gengæld med en pligtopfyldende og ansvarsfuld person at gøre, og her kan det med stringens udfolde alle dets mange solide kompetencer: Holde orden, planlægge, systematisere, organisere, kategorisere.

Det er således ingen grænseoverskridende himmelstormer, som vi har med at gøre, men personer med meget behov for struktur er bestemt ikke uden ambitioner og krav til dem selv. Blot manifesterer det sig her som ordenstrang, systematik og perfektionisme. De forsøger ikke konstant at udvide deres livsrum, men lukker sig i stedet om bestemte afgrænsede aktiviteter, som de sætter en ære i at kontrollere og være specialist i.

Det pludselige får dem til gengæld til at vakle, og derfor består størsteparten af denne personligheds bestræbelser da også i at gøre verden så kendt og forudsigelig, at det nye, pludselige og ukendte kun sjældent trænger sig på.

Problemer opstår imidlertid let, når der, som nu, skal improviseres, fordi alle de sædvanlige strukturer er brudt sammen. Og hverdagen er et åbent spørgsmål, der hele tiden kræver nye svar og handleberedskaber. I en sådan situation er kroppens spændingstilstand høj.

Hos personer med et højt strukturbehov kommer kroppen let i permanent alarmberedskab. Når det sker, bliver der sendt stresshormoner ud i kroppen, og man oplever stress, angst og i det lange løb måske også depression og udmattelse, fordi den eksistentielle usikkerhed, og det forlængede kriseberedskab, bringer det i en tilstand af håbløs opgiven. Coronakrisen kan sætte både den psykiske og fysiske mentale sundhed i en kritisk tilstand hos de personer.

Gode råd til at håndtere dine bekymringer om coronavirussen

Personer med ringe behov for struktur

Er strukturbehovet lavt, er stimulationsbehovet til gengæld højt og risikovilligheden stor. Det giver en helt anden impulsiv personlighedstype med et anderledes adfærdsmønster. Fælles for disse mennesker er en nysgerrig, rastløs og verdensåben livsform baseret på en betydelig forandrings- og nyhedstolerance. Der skal helst ske noget hele tiden, ellers keder man sig, og gentagelsen er helvede.

Man er risikovillig og chancetagende. Man ser muligheder. ”The sky is the limit”, og ”Går det, så går det. Går det ikke, så går det nok alligevel”, synes mottoet at være. Strukturer og regler har man et nonchalant forhold til. De kan være meget gode som generelle retningslinjer, men begrænser individets frie indfald og autonomi. Og er strukturbehovet ekstremt lavt, kan det endda tage form af ren strukturangst, som er en klaustrofobisk aversion mod at være underlagt regler og rammer der begrænser individets frie impulser.

For disse typer kan coronakrisens usikkerhed og krav om konstant improvisation være en stimulerende udfordring. Man er i forvejen ikke et rutinemenneske, og en af de spidskompetencer, der følger med et lavt strukturbehov, er netop evnen til at bryde igennem den skorpe af skik og brug, som sædvanen og den almindelige daglige livsførelse uvægerlig indhyller tingene i. Man kan lide at gå nye veje, at improvisere, og man magter at udholde, at verden i en periode er flydende, åben og uafklaret, indtil nye strukturer har udkrystalliseret sig.

De er således ikke forpint af corona-epidemiens eksistentielle udfordringer i samme udstrækning som personer med et højt strukturbehov. Til gengæld kan de være udfordrede af alle de personlige begrænsninger i bevægelsesfrihed og autonomi, som de midlertidige sikkerhedsforanstaltninger indebærer.

Det er kedeligt og irriterende at være underlagt begrænsninger og restriktioner, og det vil da også være i gruppen af folk med lavt behov for struktur, at vi vil finde dem, der ikke har tænkt sig at følge de statsudskrevne retningslinjer for smittekontrol og adfærdsændring. For regler er kun generelle retningslinjer og ikke klaustrofobiske spændetrøjer, som vi i enhver situation skal følge.

Til dem er der blot at sige, at selv om man selv oplever sig som usårlig, kan man stadig smitte andre, og derfor bør man tænke sig alvorligt om, inden man improviserer i forhold til sundhedsstyrelsens anvisninger.

Man kan i stedet bruge sin risikovillighed til hjælpearbejde til gavn for andre. Det kan være, at der er folk i ens netværk, som har brug for at få ting hentet, transporteret eller købt ind, og for hvem kontakten med fremmede er risikabel. Hvis man har en sundhedsfaglige uddannelse, kan man melde sig til det frivillige beredskab.

Coronakrisen rammer børn i misbrugsfamilier

Læs mere på coronasmitte.dk