Hvilke børn taber under coronakrisen? Kig dig omkring

Lige nu sidder du måske derhjemme og hygger med dine børn. Du er måske sendt hjem fra arbejdet og dine børn fra skole og daginstitution. Måske er du ved at slippe op for gode ideer, I kan lave de næste par uger. Ture i skoven, spil, sortering af legetøj.

For mange familier er den aktuelle krisesituation i Danmark en kærkommen mulighed til at få gjort noget, man ikke plejer. Noget af det, man savner i sin hverdag. Mere tid med børnene. Mere nærvær. En pause.

Men en lang række familier bliver i disse dage presset ud over det sædvanlige. Og det rammer børnene. I nogle familier skal forældrene arbejde hjemme, og det kan skabe udfordringer og mistrivsel i familien.

Stressen over ikke at nå de vante arbejdsopgaver eller ikke at kunne få ørenlyd til at koncentrere sig. Forældre, der skiftevis holder fokus på arbejdet og samtidig prøver at stimulere børnene, der også ønsker opmærksomhed. Konflikterne og forældrenes overskud kan være i bund, og det kan indvirke på børnenes daglige trivsel.

Isoleret med familien – hvad gør vi nu?

Den situation er meget anderledes end for familier, hvor det ikke er muligt at tage arbejdet med hjem. Men her kan bølgerne også gå højt. Søskendekonflikter kan komme til at fylde, konflikter mellem forældre indbyrdes og mellem forældre og børn kan få nye dimensioner.

Hjemmets størrelse kan også få væsentlig betydning for familiens trivsel. Er der plads eller rum til at trække sig og lukke døren til værelset? Eller bor man på få kvadratmeter med børn, der deler værelse og er tættere på hinanden. Vi har alle brug for at kunne trække os tilbage og have alenetid. For de familier, der bor på mindre plads, kan det være en god ide at give lidt alenetid til hinanden.

For de familier, hvor konfliktniveauet er steget: Vælg jeres konflikter med omhu. Sæt vanlige diskussioner på pause. Bær over med hinanden. Forsøg at hjælpe børnene, hvis søskendekonflikterne stiger. Intet er normalt lige nu, og skænderier imellem os vil være naturlige – ja, nærmest umulige at undgå.

Coronakrisen rammen os meget forskelligt. Nogle af dem, vi skal have særlig opmærksomhed på disse dage og kommende uger, er de familier, hvor mor og far forsat går på arbejde og ikke har mulighed for at være hjemme sammen med deres børn. Dem, hvor bedsteforældrene er svækkede og sårbare og ikke tør stå til rådighed, som de vanligvis ville gøre, når familien er i bekneb.

Men vores fokus skal også rettes mod de børn, vi vanligvis kategoriser som udsatte børn. For udsatte får en helt ny betydning med coronakrisen. Det er to meget forskellige børnegrupper, men de er særligt berørte og ramte af den aktuelle nedlukning. Det er vigtigt, at vi andre tænker på disse børn og deres familier lige nu. Og at vi træder til med hjælp.

Når forældre skal på arbejde

Hvor nogle familier sidder hjemme og er bedre beskyttet mod at blive smittet, er der mange familier, der er adskilt i nødpasning og job. Det kan øge bekymringen og frygten for at blive smittet.

Nogle forældre ville foretrække at være hjemme, men har ikke mulighed for det, og for børn i disse familier kan det være vanskeligt at forstå, hvorfor nogen sendes hjem, og andre ikke gør. Måske er mor og far ansatte i sundhedsvæsenet og skal afsted hver dag. Måske arbejder mor eller far i supermarkedet eller varetager nøglefunktioner i det private og er nødt til at møde fysisk på arbejde. Hvorfor er der forskel på, hvem der skal på arbejde? Det kan være svært for børn at forstå.

Og samtidig kan det øge børnenes frygt for, at forældre bliver smittet. Forældre, der går på arbejde, er ligesom deres børn i større risiko for at blive smittet. Det kan øge utrygheden for både forældre og børn. Større skolebørn, der er gamle nok til at passe sig selv, kan være bekymrede, når far og mor kommer hjem fra arbejdet. Er de blevet smittet? For børn, der skal i nødpasning, kan bekymringerne for smitte også omhandle dem selv.

Sådan taler du med dit barn om coronavirussen

Når børn skal i nødpasning

Hvordan kommunerne i disse dage hver især håndterer nødpasningen er vidt forskelligt. Nogle børn er heldige, at pasningen foregår i vante omgivelser i deres egen daginstitution med et kendt ansigt eller to – måske tilmed med den daglige tryghedsperson tilstede blandt personalet.

Er man heldig at blive passet af kendte pædagoger i egen institution de næste 14 dage, er bekymringerne hos barn og forældre sandsynligvis mindre. Barnet kan være så heldigt at få nogle rolige dage i børnehaven med færre børn og måske mere fokus og opmærksomhed fra den kendte voksne. De næste 14 dage kan vise sig at være en positiv oplevelse for både barn og forældre.

Men for andre børn, der skal møde i fremmede institutioner hos personale de aldrig har set før, er situationen ganske anderledes. De børn er særlig udfordret.

Vuggestuebørn er særligt udsatte

De forældre, der ikke er trygge ved at aflevere deres børn til fremmede mennesker, og børn, der ikke er trygge ved at være en hel dag sammen med fremmede mennesker, står i en særlig kritisk situation. Er forældrene utrygge, læser børnene det hurtigt. Barnets egen usikkerhed ved det fremmede kan stige.

Vuggestuebørn er særligt udsatte. For helt små børn er dette en sårbar situation. Alle, der har kørt små børn ind i vuggestue, ved, at det er en krævende periode både for barn og forældre. Tilpasningen til de nye omgivelser, nye voksne og fraværet fra den primære omsorgsperson gør, at institutioner anbefaler en langsom indkøring med få timer ad gangen. Der er fokus på, at barnet tilknyttes 1-2 tryghedspersoner, og der lægges en plan for barnets indkøring først sammen med forældrene.

Alt det er ikke til stede i nødpasningsordninger i disse tider, og det kan presse selv de forældre, der ellers har meget overskud og fokus på at skabe tryghed for deres børn. Det lille barn, der knuger sig til fars ben ved afleveringen et nyt og fremmet sted og en far, der ved, at det ikke godt – han er presset på sit forældreskab. For de små børn, der pludselig skal sove lur nye steder og begive sig ind i dyb søvn og give slip, kan utrygheden stige.

Som forælder kan man gøre noget for at hjælpe i denne situation. Man kan tænke i, at barnet sover i sin egen barnevogn i sine vante rammer, og at det nye personale så vidt muligt forsøger at overføre barnets soveritualer. Brug derfor tid på at forklare, hvordan dit barn bedst falder i søvn. Synger du for eksempel en bestemt sang. Skriv det ned på en seddel til personalet.

Hvad angår afskeden, kan du sparre med det nye personale om, hvordan I bedst muligt tackler situation. I som forældre har erfaringer fra den første indkøring, og personalet har mange erfaringer, også selv om de ikke kender jeres barn.

De udsatte børn

Vi ved, at de børn, der har færrest ressourcer, hvad angår voksenkontakt, også er de børn, der påvirkes mest af kriser. Familier med enlige forældre, syge forældre – både psykisk og fysisk kan være ekstraordinært presset.

Den ekstra voksne i disse børns liv, den vigtige pædagog, den opmærksomme lærer er ikke længere tilgængelig. Hvordan har disse børn det lige nu? Hvordan vil en længerevarende krise påvirke deres udvikling?

Der er de udsatte børn, vi kender. Vi ved måske, at Amalies mor er sygemeldt med depression. Eller at Peters far forlod familien for to måneder siden. Vi kender Ida fra klassen, hvis mor er alene og sygemeldt efter et længerevarende sygdomsforløb.

Flere børn vil med coronakrisen kunne kategoriseres som udsatte børn. Udsat behøver ikke at betyde færre midler eller sygdom i familien eller at være enlig. Udsat kan også betyde forældre, der ikke har tid til deres børn, hvis familiens virksomhed er på vej til at gå konkurs.

Udsatte børn kan være børn af forældre, der lige nu er blevet fyret eller frygter det så meget, at de ikke kan være til stede, når de er hjemme. Forældre, der er utrygge, fordi de ikke ved, hvad morgendagen bringer.

Disse situationer mindsker nærværet. At være et udsat barn i coronatiden betyder, at man er udsat for nye omstændigheder, der rammer familiens trivsel markant. Derfor får kategorien udsat en ny betydning med corona. De, der har overskuddet, skal være opmærksomme på disse børn. For vi kan gøre en forskel.

Hvad kan vi andre gøre

De forældre, som er utrygge ved, at fremmede har ansvaret for deres børn, er pressede og kan have brug for hjælp. Har du kendskab til familier i disse situationer, så ræk hånden ud.

Se dig om i dit netværk blandt dit barns institutionsvenner og blandt dit barns klassekammerater. Er der nogen, der trænger til hjælp? Kan du få øje på nogle børn, der lige nu er udsatte? Spørg hellere en gang for meget end slet ikke. Et ”nej tak” i sidste uge betyder ikke et nej i denne uge. Situationen og oplevelsen af at være presset kan være anderledes i morgen. Måske siger de ”ja” i dag. Undgå at sige ”du skal bare sige til, hvis du har brug for hjælp”. Det virker sjældent.

Folk i nød og krise kan have svært ved at overskue, hvad de har brug for hjælp til. Andre kan være for stolte til tage imod og vil helst undgå udefrakommende hjælp for at vise, at de er gode forældre. Også gode forældre kan have brug for assistance og hjælp i en krisesituation. At være en god forælder er også at kunne tage imod hjælp og se, at der er brug for hjælp.

Men lige præcis den aktuelle krise gør det endnu sværere at hjælpe. For hvordan kan vi hjælpe børn, når vi hele tiden skal holde en fysisk afstand?

Du kan for eksempel hjælpe pressede forældre med at handle: ”Vi fik hamstret for meget malergrej i Panduro. Vi kigger forbi og lægger det til jer”. Eller: ”Vi har lavet alt for meget simregryde, vi kommer lige forbi og stiller det på trappen.”

Og du kan kommunikere med børnene via talrige digitale kanaler. Ring, skriv, Skype, Facetime. Det afgørende er, at du er bevidst om, at visse børn og forældre er betydeligt mere udsatte i disse dage, og når vi en dag er på den anden side af krisen, skal de have al den hjælp, vi kan tilbyde.

Krisens påvirkning på udsatte børn vil afhænge af, hvor længe de nye omstændigheder fortsætter. Hvor længe krisen varer. Jo mere forældre bliver presset økonomisk og jobmæssigt, jo større konsekvenser. Også for børnene. Det er nu, vi skal vise vores næstekærlighed, solidaritet og omsorg for hinanden. Og tage et fælles ansvar. Hvor kan du hjælpe?

Gode råd til at håndtere dine bekymringer om coronavirussen

Læs mere på coronasmitte.dk