Når træningsafhængige bliver afskåret fra træning
Coronakrisen vender op og ned på vores liv. Det gælder både vores arbejde, sociale liv og fritidsaktiviteter. Hvor de fleste finder nye måder at være fysisk aktive på, er der langt mere på spil for den træningsafhængige. Men måske kan man udnytte situationen til at bryde med gamle mønstre.
Hverdagen for mange træningsafhængige starter og slutter i fitnesscentret. På løbebånd, trappemaskine, cykel og crosstrainer. Eller med tunge vægte, som skal løftes igen og igen.
Træningen giver et kick og er et frirum fra svære følelser og problemer. Hele dagen bygges op om træning, som også kommer før arbejde og venner. Hvordan kan man gribe det an, når fitnesscentret pludselig lukker?
Coronakrisen vender op og ned på vores liv. Vores faste holdepunkter og daglige rutiner skal omlægges i en periode, vi ikke kender længden på. Det gælder både arbejde, socialt liv, indkøb og træning. Vores fritidsliv er indskrænket, fordi vi skal holde afstand, og fordi der er lukket i svømmehallen, fitnesscentret, løbeklubben og på boldbanerne.
Sådan taler du med dit barn om coronavirussen
Vi finder nye måder at organisere os på og holde os fysisk aktive. Vi går ture, løber i skoven og finder den gamle racercykel frem. Eller vi benytter os af lejligheden til at sætte den fysiske aktivitet lidt på standby til fordel for at passe vores børn eller ordne haven. For de fleste aktive danskere er ændringen i træningsmønstret blot en lille del af en række ændringer i vores hverdag.
Men for den træningsafhængige, som har bygget hele sit liv op om træning, er der mere på spil. Hele identiteten og formålet med livet bliver udfordret. For en dag uden træning er en dag uden mening, når man er afhængig af en daglig motionsrus.
Hvad kendetegner afhængighed af træning?
De typiske kendetegn ved træningsafhængighed er defineret og beskrevet i en lang række studier fra udlandet og Danmark. De peger på, at man skal være opmærksom på følgende symptomer:
Symptomer på træningsafhængighed
1. Træning er det vigtigste i dit liv.2. Du får konflikter med familie og venner, fordi de synes, du træner for meget.
3. Du øger hele tiden din træning og er aldrig rigtig tilfreds.
4. Du bruger træning som en måde at flygte fra problemer og få et kick.
5. Du bliver rastløs og irritabel, hvis du ikke kan komme til at træne.
6. Du har svært ved at skære ned i din træning, selvom du har smerter eller er syg.
Hvis du i nogen eller høj grad kan genkende symptomerne hos dig selv, er det sandsynligt, at dit forhold til træning er blevet problematisk. Det vil sige, at træningen styrer dig og gør dit liv fastlåst. Du får oftere skader, du er længere om at restituere, og du føler dig udmattet og slidt. Dit helbred kan blive truet, fordi du ikke lytter til kroppen og ikke tillader dig selv hvile.
Afskåret fra træning og psykiske reaktioner
Forskning viser, at træningsafhængige reagerer kraftigere på skader eller andre forstyrrelser i træningsplanen end almindelige motionister. Stressreaktioner som indre uro og depressive tanker om, at livet er håbløst, er set hos træningsafhængige, som fik en skade, der forhindrede dem i at træne normalt.
Det giver god mening, når man ved, at træning ikke blot er træning for den afhængige, men en opretholdelse af identitet og formål i livet. Man mister ikke kun det daglige højdepunkt. Man mister også sin måde at håndtere ubehagelige følelser, sin passion og vej til anerkendelse, tryghed og kontrol.
Så hvad sker der nu, hvor coronakrisen har lukket dørene til fitnesscentrene? Panik – eller måske lettelse?
Afhængige kan bryde deres mønstre
Træningsafhængige har brug for at finde en sund balance, hvor kroppen ikke lider overlast, men hvor de positive gevinster ved en fysisk aktiv livsstil bibeholdes. Ofte ligger der følelsesmæssige problemer bag den ekstreme træningsadfærd. Det kan være ensomhed, tristhed, utryghed eller angst. Træningen er blevet en løsning, som afhjælper de ubehagelige tilstande.
Så hvad sker der, når løsningen pludselig forsvinder? Konkret kan det føre til angst for at miste sin form og trimmede krop. På et dybere plan kan det give en følelse af kontroltab, fordi måden at håndtere livet på forsvinder. Og så mærker man de symptomer, som træningen er med til at holde nede.
Men den aktuelle coronakrise kan også skabe lettelse og befrielse hos træningsafhængige. For træningen er ikke kun en løsning. Den er også blevet et problem, som indskrænker livet og sluger al energi og overskud.
Det er selvfølgelig ikke sådan, at træningsafhængige mageligt lægger sig på sofaen og ser amerikanske tv-serier i stedet og glemmer alt om motion. Men deres træningsmønster er brudt, og de har fået en anledning til at finde nye, sundere og mindre rigide måder at træne på. De går en tur i stedet. Eller de finder en ny løberute, som værdsættes og nydes, fordi den giver variation og ikke er en del af en fastlåst træningsplan.
Det er muligt, at de nye træningsture med tiden også eskalerer og bliver tvangsprægede. Men det er interessant, at den helt store krisereaktion ofte udebliver, og en sundere tilpasning opstår. Måske er der bare lige nu større problemer i vores land end at sikre det næste træningspas – selv når sporten plejer at være omdrejningspunktet i livet.
Brug situationen til at skabe nye vaner
Mennesker, der er afhængige af at træne, er forskellige og vil derfor reagere forskelligt, når adgangen til kredsløbsmaskinerne lukker på ubestemt tid. Især de første dage vil tankerne kredse om energiregnskaber og alternative træningsprogrammer.
Gælder det dig? Her er nogle råd:
Men du kan også gribe chancen og aktivt arbejde med dit forhold til træning. Du kan starte med at observere, hvad der sker indeni dig, når nu træningen må omlægges. Hvilke tanker og følelser opstår? Bliver du ked af det? Føler du dig alene? Er du bange for ikke at være god nok? For så er det måske det problem, du forsøger at løse med træning.Vær også nysgerrig på, om særlige stemninger, situationer eller personer øger eller reducerer din træningstrang. Hvis du eksempelvis observerer, at bestemte profiler på sociale medier får dig til at føle dig utilstrækkelig, er det måske nu, du skal overveje at følge nogle andre.
Dernæst kan du øve dig i at mærke, om kroppen er træt, energisk, flad eller i balance. Har du overskud til at træne, eller siger kroppen, at den trænger til ro? Hvis du er vant til at lade et træningsprogram diktere, har du nu chancen for at lægge det til side og lade kroppen være med til at bestemme, om den står på mavebøjninger eller et varmt bad.
Endelig kan du øve dig i at udskifte nogle af dine træningspas med andre aktiviteter. Hvad plejede du at kunne lide, før træningen tog overhånd? Hvad gør dig glad? Hvad giver dig ro? Det kan være kreative sysler, bøger, musik, film eller at snakke med en ven. I disse tider kunne det måske være en hjælpende hånd til en coronaramt.
Målet er ikke, at du skal stoppe med at træne. Pointen er at opnå en sund balance i livet, hvor der er plads til både træning, socialt liv og en vifte af andre aktiviteter. På den måde skaber du et liv med nuancer, fleksibilitet og frihed.
Det er de værdier, som træningsafhængige fremhæver som den største gevinst ved at forandre deres træningsmønster. De fik friheden og glæden tilbage. Måske den aktuelle situation på den måde kan være en hjælp for træningsafhængige.
Gode råd til at håndtere dine bekymringer om coronavirussen
Læs mere på coronasmitte.dk
