Når ældre bliver ramt af sorg

Det er en uundgåelig del af livet at miste nogen, man holder af, til døden. Særligt i alderdommen bliver vi konfronteret med tab og døden. Cirka 16.000 ældre over 65 år mister årligt deres ægtefælle. Hertil kan der komme tab af forældre, søskende, børn og nære venner.

I denne artikel kan du læse mere om, hvordan ældre mennesker, der mister en nær relation til døden, kan blive ramt af sorg. Om hvornår sorgen bliver kompliceret, og hvordan man kan hjælpe ældre med komplicerede sorgreaktioner.

Sorgens mange udtryk

Når man mister en nærtstående person til døden, er det naturligt at reagere med sorg. Sorg kan siges at være den anden side af kærlighed. Samtidig er sorg en proces, der hjælper den efterladte med at tilpasse sig til en tilværelse uden den person, man har mistet. Tilpasningsprocessen er tosidet: Man skal på den ene side forholde sig til tabet og finde måder at håndtere det, og på den anden side finde et nyt ståsted for fremtiden.

Typiske reaktioner

Sorg indebærer et væld af følelses-, tanke-, adfærdsmæssige, fysiologiske reaktioner samt eksistentielle oplevelser såsom længsel efter afdøde, tristhed, vrede, bekymringer om fremtiden, gråd, træthed og tanker om eksistens og identitet. Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvilke reaktioner man oplever, hvor kraftige reaktionerne er, og hvor lang tid de varer.

Livsomstændigheder har betydning for sorgen

Selvom ældre mennesker hyppigt kan opleve tab og ofte har erfaringer med døden, betyder det ikke, at sorgen bliver mindre, eller at sorgprocessen bliver lettere at komme igennem. Der findes forskellige livsomstændigheder, der kan have indflydelse på ældres sorg og sorgproces:

• Vaner fra et helt liv skal ændres
  Når en livspartner dør, kan det stille store krav til omstilling og håndtering af nye opgaver. Det kan være, at man pludselig skal tage sig af økonomien, lave mad eller passe have, hvis det har været områder, som partneren har taget sig af tidligere.
• Begrænset fysisk helbred
  Flere ældre har ofte sygdomme og skavanker, som kan tære på kræfterne til at håndtere sorgen. Det kan give mindre fysisk overskud til at håndtere praktiske ting, som også følger med tab, såsom manglende kræfter til at flytte, passe hus og holde have. Samtidigt kan manglende kræfter også betyde, at man ikke kan engagere sig i nye sociale aktiviteter, der kan udfylde det tomrum og den ensomhed, som kan følge med tabet af en livsledsager. Sygdomme som demens kan gøre det svært at begribe, at dødsfaldet er sket.
• Begrænset social støtte
  Støtte til ældre i sorg kan være begrænset. Dels kan netværket være mindsket på grund af dødsfald blandt nære venner og familiemedlemmer, og dels kan personer i netværket selv være ramt af sygdom eller andre belastninger.
• Livslange forhold
  Det er et stort tab at miste sin livspartner eller gode ven gennem hele livet. Følelsesmæssigt kan ensomheden fylde meget. Hvem skal man nu dele oplevelser med? Hvad er meningen med, at man stadig er i live, når den, man vil dele livet med, er død? Det kan gøre nogle ældre livstrætte.
• Ældres sorg bliver mødt anderledes
  Når unge mennesker mister, bliver tabets uretfærdighed og meningsløshed ofte fremhævet. Ældre efterladte kan opleve lige så stærke følelser af uretfærdighed og meningsløshed, men bliver ofte mødt med en helt anden respons. Det kan være udsagn som: ”Det var vel også godt, at han endelig fik fred” eller ”I fik jo også et godt og langt liv sammen”. Det er ikke altid hjælpsomt for ældre, hvor følelsen af meningsløshed fylder.

Læs også: Hvad er en god alderdom?

Hvad er kompliceret sorg hos ældre?

De fleste ældre efterladte klarer sorgen godt. Det vil sige, at de formår at leve videre i deres liv på en måde, hvor de fortsat kan fungere til trods for savnet og sorgen. Det ses blandt andet ved, at de klarer deres daglige opgaver enten på egen hånd eller med støtte fra de nærmeste. De formår at engagere sig i deres sociale liv samtidig med, at de giver sorgen plads, og at de i det hele taget er i stand til at leve et nogenlunde tilfredsstillende liv, selvom sorgen stadig kan gøre ondt ind i mellem. De formår altså at finde et fodfæste, trods det at sorgens tunge bølger stadig kan ramme.

Komplicerede sorgreaktioner

For en lille andel bliver sorgen så pinefuld og fastlåst, at den kan forstærke eller udvikle sig til psykiske lidelser. Ved komplicerede sorgreaktioner kan den efterladtes tilstand ofte beskrives indenfor de psykiatriske diagnoser såsom depression, angst, posttraumatisk stress og nu også den nye sorgspecifikke diagnose, der kaldes ‘forlænget sorglidelse’.

Psykiske lidelser ved sorg

Selvom de fire typer af psykiske lidelser ofte er til stede samtidig hos efterladte, adskiller de sig fra hinanden. Depression er særligt karakteriseret ved nedtrykthed og håbløshed, hvor angst ofte viser sig som ekstrem bekymring og nervøsitet. Symptomer på posttraumatisk stress er karakteriseret ved intens frygt relateret til traumet, f.eks. et traumatisk sygdomsforløb eller pludseligt dødsfald, hvilket kan vise sig i form af flashbacks og genoplevelser. Til forskel herfra er forlænget sorglidelse sorgspecifik, hvilket betyder en vedvarende intens smertefuld længsel og optagethed af afdøde.

Tegn på forlænget sorglidelse

• Uudholdelig altoverskyggende længsel
  Længslen er så intens og altopslugende, at den overskygger alt i ens tilværelse. Næsten alt i den efterladtes tanker og samtaler omhandler savnet til afdøde. Det optager så meget energi, at der er ikke plads og overskud til andet i tilværelsen. Et eksempel kan være en efterladt, der fortæller: ”Jeg længes så voldsomt efter ham, at det flår i brystet. Smerten er der hele tiden, og jeg kan ikke holde det ud”.
• Manglende erkendelse af dødsfaldet
  Selvom den efterladte rationelt ved, at den, de har mistet, er død, føles det fuldstændig uvirkeligt, og som om den døde stadig er i live. Det kan vanskeliggøre accepten af tabets endegyldighed.
• Følelsen af at have mistet en del af sig selv
  Med tabet af en nærtstående kan man også føle, at man mister en del af sig selv eller en del af sin identitet. Det kan give oplevelsen af, at vigtige dele af en selv er døde eller ikke længere eksisterer.
• Udtalt ensomhed
  Føler sig alene – selv når man er sammen med andre.
• Gennemtrængende bedrøvelse
  Markant nedtrykthed og tristhed mere eller mindre hele tiden.
• Meningsløshed
  Særligt for ældre efterladte kan tab lede til tanker om, at alt nu forekommer ligegyldigt, eller at der ikke længere er noget at leve for.
• Markant ændret følelsesliv
  Man kan have en oplevelse af at være følelsesmæssigt lammet, eller at følelserne er falmet efter tabet. Det kan for eksempel vise sig ved, at man ikke længere oplever glæde ved samvær med børnebørnene.
• Øget vrede og bitterhed
  Der kan være bitterhed over livet, som det er nu, og en følelse af uretfærdighed over at være blevet efterladt eller det forløb, man har været igennem. Vrede rettet mod andre, såsom læger, afdøde og bekendte, samt verden generelt.

Årsager til forlænget sorglidelse

Vi ved stadig ikke meget om, hvorfor nogle efterladte bliver ramt af forlænget sorglidelse og komplicerede sorgreaktioner. En mulig forklaring er, at der er psykologiske mekanismer på spil i udviklingen af komplicerede sorgreaktioner. Mekanismerne fastholder efterladte i en mere kompliceret sorgreaktion.

Det er psykologiske mekanismer som:

• At den efterladte har svært ved at acceptere, at tabet er endegyldigt. Eller har svært ved at integrere tabet i egen selvfortælling.
• At den efterladte har vedvarende rigide og negative sorgrelaterede tanker som: ”Så længe jeg sørger, bevarer jeg et bånd med den person, jeg har mistet” eller “Mit liv er meningsløst, efter han/hun døde”.
• At den efterladte er overdreven ængstelig og forsøger at undgå ting til relateret til tabet. Det kan være både tanker, følelser, steder og personer. Det kan også komme til udtryk ved, at man undlader eller holder op med at gøre ting, man ellers fandt glæde ved tidligere.

Ældre efterladte kan få gavn af psykoterapi

Nogle efterladte med komplicerede sorgreaktioner kan have brug for psykoterapeutisk behandling, så de kan leve livet med sorgen, uden at den overskygger alt. Studier peger på, at kognitiv adfærdsterapi kan være hjælpsom for ældre efterladte med komplicerede sorgreaktioner.

Læs også: Når et familiemedlem flytter på plejehjem

Kerneopgaver i terapien

I kognitiv adfærdsterapi arbejder man som regel med tre kerneopgaver i sorgbearbejdning for at hjælpe den efterladte på vej:

1. At forstå og konfrontere realiteten af tabet og de medfølgende smertefulde følelser.
2. At bevare eller genfinde tilliden til sig selv, andre, livet og fremtiden.
3. At øge engagement i hjælpsomme aktiviteter, der fremmer tilpasningen til det nye liv efter tabet.

Det er dog ikke alle efterladte, der finder det relevant, har lyst, mulighed eller behov for at komme i terapi. Mange efterladte oplever tilstrækkelig støtte i deres nærmiljø.