Pas godt på dig selv efter skilsmissen

En skilsmisse er for langt de fleste en stor livsomvæltning, som det kræver mange kræfter at komme igennem. Og når der er fælles børn, er skilsmissen ikke en afslutning på en relation, men en omlægning af en relation. Man siger farvel til parforholdet og skal igennem en proces, hvor man skal kunne sige goddag til det fælles forældreskab. Det er en proces, der tager tid for de fleste, og som bevæger sig på to spor:

• Det bagudrettede spor. Mange oplever et behov for følelsesmæssigt at bearbejde tabet af, at parforholdet ikke er lykkedes. Men også sorgen over at være blevet gået fra, eller skylden over at være den, der går, kan fylde.
• Det fremadrettede spor, som handler om bopæl- og samværsordninger, flytninger og en ny økonomisk situation, som skal falde på plads. Måske også etableringen af en ny sammenbragt familie.

Alt dette foregår samtidig med, at man selv er følelsesmæssigt presset, og at børnene ofte har et større behov for omsorg og støtte. De skal også finde sig til rette i de nye livsomstændigheder.

Den første tid efter skilsmissen er derfor en tid, der er kendetegnet ved mange skift og ændringer, følelsesmæssige reaktioner hos en selv og større behov for støtte og omsorg hos børnene. Det, der er vigtigt for børnene er, at man som forældre tager hånd om samarbejdsklimaet. Og det kræver noget af de voksne.

Fælles for mange fraskilte er nemlig, at samarbejdsklimaet var vanskeligt, mens man var et par. Samarbejdsklimaet er ofte resultatet af et mere ubevidst samspilsmønster, som risikerer at fortsætte – måske endda i større potens – efter skilsmissen. Det første skridt på vejen til at bryde et sådant mønster er at tage iltmasken på og tage vare på sig selv.

Første skridt efter skilsmisse: Tag iltmasken på

Når man er ude at flyve, bliver man, inden flyet letter, instrueret i, at man selv skal tage en iltmaske på, før man hjælper sine børn. Det er principielt det samme der gælder i den første periode efter skilsmissen. Ja, egentlig gælder det i alle mulige sammenhænge, men måske særligt i forbindelse med en skilsmisse.

En modgift mod at ende i opslidende kampe efter en skilsmisse er i første omgang at tage sig af sig selv. Man skal finde veje til at berolige sit nervesystem, så man kan have tilstrækkeligt med overskud til at kunne være der for sine børn og ikke at blive for vred på sin tidligere partner.

Det er vigtigt for at kunne varetage rollen som forælder, at man tager vare på sig selv. Man skal drage egenomsorg, så man har tilstrækkeligt med energi til at komme hel gennem den første periode. Det kan derfor være en god idé at stille sig selv følgende spørgsmål:

• Hvem kan jeg hente følelsesmæssig støtte fra?
• Hvem kan være med mig, når jeg er allermest ked af det? – Vel at mærke uden at dæmonisere den anden forælder?
• Hvem kan støtte mig helt praktisk, når jeg har brug for en pause?
• Hvilken egenomsorgsplan vil jeg lægge for mig selv det næste halve år?

Når iltmasken ikke er nok

Når vi bryder tætte relationer op, bliver vi aktiveret følelsesmæssigt. Vi trækker på de erfaringer vi har med os fra lignende krævende situationer i vores liv.

Det kan være mere eller mindre hensigtsmæssigt. Et godt råd kan være, at vi på sin vis skal være vores egne gode forældre, der beroliger os, når vi oplever stress og krævende livssituationer.

Læs også: Børns reaktioner og behov i skilsmisser

Der kan være omstændigheder i en skilsmisse, som er mere belastende end andre. Der kan være utroskab, hvor såret er dybt, vreden er stor og tilliden er væk. Der kan være eksterne forhold, som er særligt belastende, som gør situationen omkring skilsmissen endnu værre: En anstrengt økonomi, et hus, der ikke kan sælges, et netværk, der vender en ryggen, misbrug og så videre.

Den slags forhold gør behovet for at tage iltmasken på endnu mere nødvendigt. For nogle er summen af udfordringer så stor, at der kan være brug for ekstra hjælp og støtte i en periode. Der findes en række steder, hvor man kan søge hjælp, for eksempel Mødrehjælpen, Mandecentret eller hos en privatpraktiserende psykolog.

Vigtigt at tage ansvar for sin andel af mønsteret

Det er vigtigt at tage egenomsorgen alvorligt, fordi det gør os i stand til at løse vores forældreopgave bedre. Samtidig giver det os større overskud til at gå uden om de røde knapper, som man ved vil aktivere den anden forælder og starte det vanskelige samspilsmønster, som man ofte kan være fanget i.

Hvis man skal undgå at blive fanget i et negativt samspilsmønster, skal man kaste lys på, hvilken andel, man selv har i mønsteret.

Forskning peger på, at de strategier, man har udviklet som barn til at beskytte sig selv følelsesmæssigt, bliver aktiveret, når man bliver presset.

I en relation mellem to mennesker kan det være, at den ene beskytter sig selv ved at trække sig følelsesmæssigt. Samtidig forstærker den anden måske sine følelsesmæssige reaktioner i håb om at få kærlighed og omsorg. Et sådant mønster kan være det, man kan kalde ”kamp-flugtmønsteret”, hvor den ene angriber og anklager, og den anden flygter.

Læs også: Hvad er sorg?

Jo mere den ene angriber, jo mere får den anden behov for at trække sig, og jo mere den anden trækker sig, jo mere opsøgende bliver den anden. Resultatet er en eskalerende konfliktspiral, der skaber større følelsesmæssig afstand og et mere og mere betændt samarbejdsklima.

Egenomsorgsarbejdet giver overskud til at kigge på ens egen andel af dette mønster, så et nyt og bedre samarbejdsklima kan opstå til gavn for både voksne og børn. Børn har brug for, at man spiller hinanden gode som forældre. Hvis man ikke kan det, er det næstbedste, at man i det mindste ikke spiller hinanden dårlige.

Vi er rollemodeller for vores børn

Som forælder er man rollemodel for sine børn. Hvis man viser, at man kan tage hånd om sine livskriser, og at man som forælder tager ansvar for et godt relationelt miljø, så skaber man et trygt fundament for børnene. Dermed gør man dem robuste til at håndtere de udfordringer, de får i deres liv, også når de selv engang bliver forældre. Børn kan godt håndtere en livskrise – men kun hvis man som forældre viser vejen.

Egenomsorgsarbejdet kan ikke stå alene i forhold til at bryde et vanskeligt samarbejdsklima, men det bidrager til at man som forældre bliver en så god version af sig selv som muligt.

Læs også: Vi kan træne vores evne til at håndtere kriser og stress

Der vil for mange også være behov for at arbejde med at tage et fælles ansvar for samspilsmønsteret. Hvis man sammen kunne blive enige om, at man har en udfordring i samspillet, og at bidraget til mønsteret ligger hos begge og ikke kun hos den ene, så er der en god mulighed for at kunne ændre det.

Der findes forskellige professionelle tilbud. Statsforvaltningen bliver fra 1. april 2019 afløst af familieretshuse, hvor forældre får mulighed for at få differentieret hjælp og støtte til at komme videre efter skilsmissen.