Viden om psykologi

Artikler om psykologi skrevet til dig – af psykologer. Søg blandt vores emner om ADHD, angst, autisme og aspergers, vrede, sorg, ensomhed og læs også om psykologien i arbejdslivet. Få indblik i psykologien i vores hverdag og gode råd til mental sundhed og livet som pårørende.

Artikler

alt om psykologi

Hvad er skizofreni?

Tidligere forbandt man skizofreni med dårlig prognose og forværring over tid. I dag ved vi, at skizofreni er en lidelse, hvor man kan gøre meget for, at den ramte får det bedre og i visse tilfælde kommer sig helt.

Emne: Skizofreni
alt om psykologi

Hvad er angst?

Angst kan gøre det svært at overkomme studier og arbejde - eller at mødes med andre mennesker. Angst kan behandles både psykologisk og medicinsk, og langt de fleste kan slippe helt af med angsten eller reducere den, så de kan leve med den.

Emne: Angst, OCD
Illustration: Radu Florin | Unsplash

Hvad kan jeg selv gøre for at forebygge stress?

Vi er alle sammen forskellige - også når det gælder behandling og forebyggelse af stress. Nogen har gavn af afspænding. For andre hjælper det at få mere struktur på hverdagen. Læs her, og få inspiration til en metode, der passer til dig.

Emne: Stress
Illustration: Nick Jones | Unsplash

Jeg er ledig og ramt af stress

Det er en myte, at stress altid kommer af at have for travlt. Man kan godt have travlt uden at være stresset. Og man kan godt være ledig og ramt af stress.

Emne: Stress

Skrevet til dig – af psykologer

Artiklerne i vidensbanken på psykologeridanmark.dk er skrevet til dig, der gerne vil vide mere om, hvilken betydning psykologien og mental sundhed har i vores hverdag. Du kan finde viden og information om alt fra psykiske lidelser og behandling af dem – til hvordan vores psyke og adfærd spiller sammen og hvilken betydning, vores relationer til hinanden har.

Hvem står bag vidensbanken: Viden om psykologi

Artiklerne er udgivet af Dansk Psykologforening, og de er skrevet af psykologer med ekspertviden indenfor det felt de skriver om.

Dansk Psykolog Forening ønsker med artiklerne i vidensbanken at bidrage med solid, troværdig og kvalificeret viden om de mange livsudfordringer, mange af os møder igennem livet. Samtidig lever vi i en tid, hvor psykiske lidelser rammer mange, og vi har som psykologer en stor samfundsopgave i at hjælpe og behandle de mange mennesker, der har en psykisk lidelse – og hjælpe og guide pårørende.

Artiklerne i vidensbanken er oprindeligt udgivet i perioden 2017-2022 på hjemmesiden psykologeridanmark.dk.

Hvorfor en vidensbank om psykologi?

I en tid, hvor flere får stress, angst og depression eller andre psykiske lidelser, er der brug for at udbrede viden om psykiske problemstillinger og lidelser.

Omkring 700.000-800.000 danskere vil i løbet af et år have symptomer svarende til kriterierne for en psykisk lidelse, og angst og depression vurderes til at være de hyppigst forekommende lidelser. Tendensen er den samme i hele verden. Det er også grunden til, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, konkluderer, at psykiske lidelser kommer til at være den største og mest omkostningstunge post på det globale sundhedsbudget i 2025.

Psykiske lidelser er blevet folkesygdomme på linje med kræft og hjertekarsygdomme. Vi har som samfund en kæmpe opgave i at hjælpe og behandle de mennesker, der ikke har det godt. Vores bidrag er i den forbindelse af dele den viden psykologerne har, og pege på råd til, hvad man selv kan gøre. Dansk Psykolog Forening arbejder ud over det for at sikre psykologers vilkår og kompetencer, så de kan varetage deres opgave med at løfte danskernes psykiske velfærd og trivsel.

Læs mere om Dansk Psykolog Forenings arbejde